Samrådet afslog i december 2005 at give et ansøger par aldersdispensation til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådet tilkendegav samtidig, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kunne fortsætte med henblik på adoption af et barn i alderen 36-60 ...
Samrådet afslog i december 2005 at give et ansøger par aldersdispensation til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådet tilkendegav samtidig, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kunne fortsætte med henblik på adoption af et barn i alderen 36-60 måneder.
Det fremgik af sagen, at ansøgerinden tidligere var blevet godkendt som enlig adoptant til et barn i alderen 0-36 måneder og havde hjemtaget et barn inden for denne godkendelsesramme. På tidspunktet for ansøgningen om barn nr. 2 havde ansøgerinden i knapt et år været samlevende med en 41-årig mand, som fungerede som far for ansøgerindens første barn og tillige ville få en forældrelignende rolle i forhold til et senere barn.
Samrådet havde begrundet afgørelsen om at godkende ansøgerinden som adoptant til et barn i alderen 12-36 måneder med, at ansøgerindens samlevers alder medførte, at hun ikke på ny kunne opnå godkendelse til et barn i alderen 0-36 måneder, selvom ansøgningen om barn nr. 2 var indgivet inden rimelig tid efter hjemtagelsen af det første barn, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2.
Nævnet ændrede i marts 2006 samrådets afgørelse og godkendte ansøgerinden som adoptant til et barn i alderen 0-36 måneder.
Nævnet henviste i afgørelsen til godkendelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, hvorefter en ansøger kan godkendes som adoptant, hvis vedkommende opfylder kravene i godkendelsesbekendtgørelsens §§ 6-9 og i øvrigt kan anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn alene. Det fremgår videre af bemærkningerne til det lovforslag vedrørende den seneste ændring af adoptionsloven (L40/1998), at en person, som lever i et forhold uden at være gift behandles som enlig i adoptionslovens forstand.
Herudover fremgår følgende af Familiestyrelsens vejledning om international adoption:
"Adoptionsnævnet har i nogle konkrete klagesager udtalt, at der ved bedømmelsen af en ugift persons egnethed som adoptant må tages stilling til, om den pågældende på egen hånd vil kunne opfostre barnet på betryggende vis, og at det herudover også må tillægges betydning, om der er sandsynlighed for, at andre vil få en forældrerolle i forhold til et eventuelt barn, og i så tilfælde om også denne person eller disse personer er tilstrækkeligt egnede hertil.
Ved samrådets stillingtagen til, om den enlige ansøger opfylder de generelle krav, vil det således f.eks. kunne tillægges betydning, hvis ansøgeren lever i et ægteskabslignende forhold med en person, der reelt vil kunne få en forældrerolle i forhold til barnet, og som ikke opfylder de generelle godkendelseskrav" (s. 51).
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerinden var ugift og som sådan måtte betragtes som enlig i adoptionslovens forstand. Samtidig var det nævnets vurdering, at karakteren af ansøgerindens faste samlivsforhold gjorde, at også samleveren måtte opfylde de generelle godkendelseskrav.
Om bestemmelsen i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2 fremgår det af Familiestyrelsens vejledning om international adoption, at der normalt ikke bør ske godkendelse til adoption af et lille barn i alderen 0-36 måneder, hvis den ældste ægtefælle er over 45-46 år. Dette gælder uanset, hvilken alder den yngste ægtefælle har.
Eftersom det af sagen fremgik, at ansøgerinden tidligere var blevet godkendt som eneadoptant til et barn i alderen 0-36 måneder, og da hun inden rimelig tid havde indgivet ansøgning om barn nr. 2, fandt nævnet, at hun som udgangspunkt opfyldte betingelserne for at få meddelt en aldersramme svarende til den, der blev meddelt ved den forudgående adoption. Henset til samleverens alder – på såvel tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om det første barn som ved indgivelsen af den aktuelle ansøgning – var det nævnets opfattelse, at hans alder ikke var til hinder for, at der blev dispenseret efter bestemmelsen i § 6, stk. 2, nr. 2.