Samrådet afslog i oktober 2005 at godkende ansøgerne som adoptanter til et udenlandsk barn nr. 2 på grund af ansøgerindens helbredsmæssige forhold.
Samrådet afslog i oktober 2005 at godkende ansøgerne som adoptanter til et udenlandsk barn nr. 2 på grund af ansøgerindens helbredsmæssige forhold.
Det fremgik af sagen, at ansøgerinden på ansøgningstidspunktet var 32 år og havde et body mass index (BMI) på 37,15. Samrådet havde ca. 2 år forinden i forbindelse med ansøgernes godkendelsessag til barn nr. 1 indhentet en speciallægeundersøgelse vedrørende ansøgerindens overvægt. Heraf fremgik det, at ansøgerinden ikke havde helbredsmæssige følger af overvægten, idet eneste risikofaktor var hendes tobaksrygning (5-10 cigaretter dagligt).
Nævnet besluttede i februar 2006 at ændre samrådets afgørelse, sådan at ansøgerne kunne fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet.
Nævnet lagde ved afgørelsen afgørende vægt på ansøgerindens alder, graden af hendes overvægt samt den omstændighed, at der fortsat ikke var konstateret helbredsmæssige følger af overvægten. Idet nævnet samtidig noterede sig, at ansøgerinden aktuelt havde opnået vægttab og dagligt dyrkede motion, fandt nævnet ikke, at ansøgerindens overdødelighed i forhold til normalbefolkningen var så betydelig, at den var til hinder for godkendelse. Det var således ikke nævnets vurdering, at ansøgerindens overdødelighed inden for de næste 15-20 år var højere end dødeligheden for en 40-årig mand, hvor det skønnes, at 12% dør inden for ca. 20 år.