Adoptionsnævnet besluttede i maj 2006 at sende sagen tilbage til samrådet til fortsat behandling med henblik på indhentelse af yderligere helbredsmæssige oplysninger om ansøgerne, der begge var diagnosticeret med Marfans Syndrom.

Samrådet afslog i december 2006 at godkende ansøgerparret som adoptanter til et udenlandsk barn på grund af ansøgernes helbredsmæssige forhold.
Nævnet besluttede i marts 2007 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet lagde ved afgørelsen særligt vægt på, at den ønskede langtidsprognose ikke kunne fastsættes nøjagtigt. Det var således ikke muligt mere sikkert at angive ansøgernes forventelige sygdomsforløb, hvorfor det ikke med den fornødne sikkerhed kunne antages, at adoptionsforløbet ville blive til barnets bedste.
Herudover lagde nævnet navnlig vægt på de risici, der var forbundet med ansøgerindens sygdomsforløb. Der var således risiko for reoperation af mekanisk hjerteklap samt risiko for blødning på grund af behandling med blodfortyndende medicin.
Endelig tillagde nævnet det betydning, at begge ansøgere havde Marfans Syndrom, og at ansøger ikke kunne antages i fuldt tilstrækkeligt omfang at ville kunne kompensere for ansøgerinden.