Samrådet afslog i maj 2007 at godkende en ansøger som eneadoptant på grund af hendes diabetes.
Samrådet afslog i maj 2007 at godkende en ansøger som eneadoptant på grund af hendes diabetes.
Begrundelsen for samrådets afgørelse var således ansøgerens diabetes samt det forhold, at hun havde senkomplikationer i øjnene.
I klagen over afgørelsen anførte ansøgeren bl.a., at øjenkomplikationerne var meget lette.
Ansøgeren havde haft diabetes siden 1989, og det fremgik af journaler vedrørende den løbende kontrol af sygdommen, at hun siden 1991 havde haft problemer med reguleringen af sin diabetes. HbA1c-værdierne havde i perioden 1999-2006 ligget i intervallet 7,7 – 11. Endvidere havde hun i august 2006 fået målt sit LDL-kolesteroltal til 3,3 mmol/l, hvilket var højere end den anbefalede grænseværdi på 2,5 mmol/l.
Nævnet stadfæstede i august 2007 samrådets afgørelse.
Nævnet lagde ved afgørelsen yderligere vægt på, at ansøgerens diabetes siden 1991 havde været dårligt reguleret med høje HbA1c-værdier, og at hun havde et højt LDL-kolesterolindhold i blodet.
Henset til hendes helbredsmæssige forhold fandt nævnet ikke, at der var tilstrækkelig sikkerhed for, at et adoptionsforløb ville være til barnets bedste.