Samrådet afslog i maj 2007 at godkende en ansøger som eneadoptant på grund af hendes diabetes.
Samrådet afslog i maj 2007 at godkende en ansøger som eneadoptant på grund af hendes diabetes.
Afslaget var begrundet i, at ansøgeren i marts 2007 var blevet opereret for stofskiftelidelsen tyreotoksikose, og at en kontrol ca. 2 måneder senere viste, at stofskiftet ikke var normaliseret, idet bl.a. T-3 og T-4 hormonerne var let forhøjede.
Nævnet besluttede i september 2007 at ændre samrådet afgørelse.
Det fremgik af en erklæring fra hospitalet, som blev afgivet ca. 2 måneder efter samrådets afgørelse, at hormonerne T-3 og T-4 var blevet normale, og at man vurderede, at stofskiftet ville være normaliseret inden for de næste 3 måneder.
På baggrund af disse oplysninger besluttede nævnet at ændre afgørelsen, idet man ikke fandt, at ansøgerens stofskifteforandringer havde været af en sådan karakter, at de var til hinder for en godkendelse som adoptant.