Fase 1 / Alder

Samrådet afslog i september 2007 at give et ansøgerpar aldersdispensation til et udenlandsk barn nr. 2 i alderen 12-48 måneder. Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 47 og 42 år, og det første adoptivbarn var knap 3½ år.

Nævnet ændrede i januar 2008 afgørelsen, sådan at der blev meddelt aldersdispensation til et barn i alderen 24-48 måneder, dog yngre end og med naturlig søskendeafstand til det første adoptivbarn.

Nævnet henviste til, at det fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2, at der kan meddeles aldersdispensation, hvis ansøgeren inden rimelig tid efter at have modtaget et adoptivbarn ansøger om godkendelse til adoption af endnu et barn. I praksis fortolkes kravet om "inden rimelig tid" som 1½ år. Bestemmelsen giver ikke adgang til at godkende en ansøger til et barn i en aldersgruppe, der ligger under den aldersgruppe, hvortil der blev givet godkendelse ved den forudgående adoption. Nævnet henviste desuden til, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget bag adoptionsreformen i 2000, at der normalt ikke bør ske godkendelse til adoption af et lille barn i alderen 0-36 måneder, hvis den ældste ægtefælle er over ca. 45 år, hvilket gælder uanset den yngste ægtefælles alder.

I den konkrete sag betød den ældste ægtefælles alder på ansøgningstidspunktet, at ansøgerne - uanset at de havde indgivet ansøgning om godkendelse til barn nr. 2 inden 1½ år efter hjemtagelsen af det første adoptivbarn - ikke på ny kunne meddeles aldersdispensation til et barn i alderen fra 12 måneder, idet den ældste ægtefælle da ville være 46 år ældre end det yngste barn omfattet af godkendelsen. Ved en aldersramme på 24-48 måneder ville den maksimale aldersforskel på 45 års aldersforskel mellem den ældste ægtefælle og barnet derimod være opfyldt, og det ville med en sådan aldersramme fortsat være muligt at skabe naturlig søskendeafstand til ansøgernes første barn.