Sags nr.: 2009-12

Fase 1 / Helbred / Fysisk helbred

2009

Samrådet afslog i juni 2009 at godkende et ansøgerpar som adoptanter på grund af ansøgerindens helbredsforhold.

Samrådet afslog i juni 2009 at godkende et ansøgerpar som adoptanter på grund af ansøgerindens helbredsforhold.

Det fremgik af sagen, at ansøgerinden i 2005 var blevet opereret for livmoderhalskræft i stadium 1B og efterfølgende havde fået kemo- og strålebehandling, som blev afsluttet i marts 2006. Der blev i forbindelse med operationen fjernet 18 lymfeknuder, der var uden tegn på metastaser.

Adoptionsnævnet besluttede i august 2009 at ændre afgørelsen, sådan at ansøgerne kunne fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke blev fundet metastaser i forbindelse med livmoderhalskræften, og at der aktuelt havde været en observationstid på 3½ år uden tegn på recidiv siden operationen. Sammenholdt med ansøgerindens alder, og den omstændighed at hun var ikke-ryger, fandt nævnet herefter ikke, at de helbredsmæssige forhold var til hinder for godkendelse som adoptant.