Sags nr.: 2009-17

Fase 1 / Helbred / Fysisk helbred

2009

Samrådet afslog i maj 2009 i fase 1 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et dansk eller udenlandsk barn eller tvillinger i alderen 0-36 måneder på grund af ansøgerindens helbredsmæssige forhold (godkendelsesbekendtgørelsens § 7, nr. 1).

Det fremgik af sagen, at ansøgerindens far havde muskelsygdommen dystrophia myotonia, og at ansøgerinden i november 2005 også havde fået konstateret dystrophia myotonia. Det fremgik også, at ansøgerinden kun var lettere påvirket af sygdommen, og at der over de næste 20 år ville være en lettere progression af sygdommen, og at risikoen for død de næste 20 år kun var let forøget sammenlignet med en rask person.

Nævnet besluttede i november 2009 at stadfæste samrådets afgørelse.  Nævnet lagde ved afgørelsen afgørende vægt på, at ansøgerindens prognose for tiden efter 10 år fra i dag var meget usikker sammenholdt med sværhedsgraden af de symptomer, der ville være risiko for opstod, herunder forstyrrelser af kognitive funktioner, forstyrrelser i muskulaturen, hjerterytmeforstyrrelser og diabetes.

Nævnet lagde også vægt på, at uanset ansøgerindens aktuelle tilstand og den omstændighed, at prognosen for de kommende 10 år var god, fandt nævnet ikke tilstrækkelig sikkerhed for et gunstigt adoptionsforløb.