Samrådet afslog i december 2008 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et udenlandsk barn i alderen 0-36 måneder på grund af ansøgerens tidligere strafforhold.
Samrådet afslog i december 2008 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et udenlandsk barn i alderen 0-36 måneder på grund af ansøgerens tidligere strafforhold.
Det fremgik af sagen, at ansøgeren i 1991 fik en bøde for blufærdighedskrænkelse, og at han i 1994 blev idømt 40 dages betinget fængsel for flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse, der bl.a. var begået overfor børn. Ansøgerne havde i adoptionsansøgningen undladt at oplyse om strafforholdene samt om tidligere behandling ved psykolog/psykiater som følge af dommen.
Adoptionsnævnet besluttede i februar 2009 at stadfæste samrådets afgørelse.
Efter godkendelsesbekendtgørelsen er det en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at ansøgeren ikke er straffet for forhold, der giver anledning til berettiget tvivl om ansøgerens egnethed til at adoptere (§ 7, nr. 4).
Nævnet var enig med samrådet i begrundelsen for afgørelsen og lagde vægt på, at karakteren af den kriminalitet, som ansøgeren havde begået, skabte tvivl om egnetheden til at adoptere.