Samrådet afslog i december 2008 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et udenlandsk barn i alderen 0-36 måneder på grund af ansøgerindens helbredsmæssige forhold (godkendelsesbekendtgørelsens § 7, nr. 1).
Samrådet afslog i december 2008 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et udenlandsk barn i alderen 0-36 måneder på grund af ansøgerindens helbredsmæssige forhold (godkendelsesbekendtgørelsens § 7, nr. 1).
Det fremgik af sagen, at ansøgerinden led af antifosfolipidsyndrom, som var primært, og at der ikke var tegn på systemisk lupus eller anden primær årsag. Ansøgerinden var i vedvarende profylaktisk antikoagulationsbehandling med Marevan tabletter. Ansøgerinden havde haft en blodprop i 1999 på grund af p-piller og på ny en blodprop i 2008 på grund af graviditet.
Nævnet besluttede i februar 2009 at ændre samrådets afgørelse, sådan at ansøgerne kunne fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet i fase 2.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerindens antikoagulationsbehandling var forløbet uproblematisk uden bivirkninger eller blødninger. Nævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerindens blodprøver, bortset fra antifosfolipid antistofferne, var normale, at leverfunktionen var normal igen, og at der ikke i øvrigt var tegn på sygdom længere.
Efter en konkret vurdering fandt nævnet herefter, at risikoen for belastende sygdomsforløb var så lille, at sygdommen ikke var til hinder for godkendelse til adoption.