Sags nr.: 2009-8

Fase 1 / Helbred / Fysisk helbred

2009

Samrådet afslog i juli 2008 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et udenlandsk barn i alderen 0-36 måneder på grund af ansøgerindens helbredsmæssige forhold (godkendelsesbekendtgørelsens § 7, nr. 1).

Det fremgik af sagen, at flere i ansøgerindens familie havde haft en muskellidelse (dystrophia myotonia), og at ansøgerinden havde nedarvet det pågældende sygdomsgen og havde beskedne tegn på sygdommen.

Nævnet besluttede i marts 2009 at stadfæste samrådets afgørelse.

Nævnet lagde ved afgørelsen afgørende vægt på den usikre prognose for tiden efter 10 år fra i dag sammenholdt med de symptomer, der ville være risiko for opstod, herunder forstyrrelser af kognitive funktioner, forstyrrelser i muskulaturen, hjerterytmeforstyrrelser og diabetes.

Uanset ansøgerindens aktuelle tilstand og gode prognose for de kommende 10 år fandt nævnet efter en konkret vurdering ikke tilstrækkelig sikkerhed for et gunstigt adoptionsforløb.