Samrådet afslog i juni 2010 at godkende et ansøgerpar som adoptanter på grund af kravet om 2½ års samliv på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen (godkendelsesbekendtgørelsens § 8).
Samrådet afslog i juni 2010 at godkende et ansøgerpar som adoptanter på grund af kravet om 2½ års samliv på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen (godkendelsesbekendtgørelsens § 8).
Adoptionsnævnet besluttede i august 2010 at stadfæste samrådets afgørelse.
Det fremgik af sagen, at ansøgerne, ca. 1 måned inden indgivelse af ansøgning, havde været flyttet fra hinanden i en periode på ca. 3 måneder, og at de inden da havde boet sammen i ca. 4 år.
Nævnet havde ligesom samrådet lagt afgørende vægt på, at det var tvivlsomt, om deres parforhold på nuværende tidspunkt havde den fornødne stabilitet til, at et adoptionsforløb kunne blive til barnets bedste. Særligt henset til den korte periode, der var forløbet siden samlivsophævelsen fandt nævnet således ikke, at der var oplyst om sådanne omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om minimum 2½ års samliv for at blive godkendt som adoptanter.