Samrådet afslog i marts 2012 at godkende et ansøgerpar til barn nr. 4 i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i en vurdering af ansøgernes ressourcer.
Samrådet afslog i marts 2012 at godkende et ansøgerpar til barn nr. 4 i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i en vurdering af ansøgernes ressourcer.
Det fremgik af sagen, at ansøgerne tidligere havde adopteret 3 børn, og at de havde ansøgt om godkendelse til barn nr. 4 ca. 30 dage efter hjemtagelsen af barn nr. 3.
Samrådet lagde vægt på, at ansøgerne havde mange personlige ressourcer, men fandt det ikke godtgjort, at ansøgerne på nuværende tidspunkt havde de ressourcer, der skulle til for at adoptere det fjerde barn. Samrådet fandt, at der var behov for at se, hvilke ressourcer, der ville være til stede, når den for familien almindelige hverdag var indtrådt.
Nævnet besluttede i juni 2012 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet var enig med samrådets begrundelse for at meddele ansøgerne afslag på godkendelse. Nævnet mente således, at det, uanset at ansøgerne uden tvivl var i besiddelse af gode ressourcer, på nuværende tidspunkt var for usikkert, om de helt særlige ressourcer, som det kræver for at blive godkendt som adoptant til barn nr. 4, ville være til stede, også når ansøgerne begge to var tilbage på arbejdsmarkedet. I lyset af ansøgernes familiemæssige situation fandt nævnet således, at der var behov for indblik i, hvordan ansøgernes yngste barn trives efter at være startet i pasningsordning, før der ville være tilstrækkelig sikkert grundlag for at vurdere, hvorvidt ansøgerne havde de fornødne ressourcer til at optage yderligere et adoptivbarn i familien.