Sags nr.: 2012-15

Fase 3

2012

Samrådet afslog i marts 2012 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådets afslag på at godkende ansøgerne til et barn i alderen 0-36 måneder var begrundet i en vurdering af ansøgerparrets ressourcer.

Samrådet afslog i marts 2012 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådets afslag på at godkende ansøgerne til et barn i alderen 0-36 måneder var begrundet i en vurdering af ansøgerparrets ressourcer.

Det fremgik af sagen, at ansøgerinden havde et særbarn med diagnosen ADHD.

Samrådet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerparret havde gode ressourcer, men at deres ressourcer i høj grad ville være bundet op på varetagelse af forældreskabet til ansøgerindens særbarn. Samrådet mente derfor ikke, at ansøgerparret havde tilstrækkelige ressourcer til at blive godkendt som adoptanter til et barn i alderen 0-36 måneder.

Nævnet besluttede i oktober 2012 at ændre samrådets afgørelse.

Nævnet fandt, at ansøgerne var i besiddelse af tilstrækkelige ressourcer til at kunne varetage omsorgen for et adoptivbarn.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerparret havde mange ressourcer, og at de havde formået at varetage forældrerollen over for ansøgerindens særbarn ved at yde barnet støtte på en meget hensigtsmæssig måde, således at barnet var kommet ind i en positiv udvikling. Ansøgerparret havde været fokuseret på at løse problemstillingerne og havde vist, at de kunne løse tingene på en hensigtsmæssig måde.

På den baggrund fandt nævnet, at ansøgerparret besad de fornødne ressourcer til at blive godkendt som adoptanter.