Samrådet afslog i juni 2011 at godkende ansøgerne som adoptanter til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerindens fysiske helbredsforhold.
Samrådet afslog i juni 2011 at godkende ansøgerne som adoptanter til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerindens fysiske helbredsforhold.
Det fremgik af sagen, at ansøgerinden i 1990 fik konstateret psoriasisgigt, som hun siden 2004 havde gået til kontrol med. I 2009 fik hun bevilget flexjob fra kommunen på baggrund af væsentlig forringet funktionsniveau, og kommunen lagde vægt på, at ansøgerinden havde en varig lidelse som følge af psoriasisgigt. Ansøgerindens behandlende læge afgav i forbindelse med adoptionsansøgning i 2011 en udtalelse, hvoraf det fremgik, at ansøgerinden ikke havde påvirkninger i daglige gøremål, samt at ansøgerindens prognose var god, og hendes levetid var normal.
Nævnet besluttede i januar 2012 at tilbagesende sagen til samrådet med henblik på iværksættelse af en speciallægeundersøgelse ved en speciallæge i reumatologi.
Speciallægeundersøgelsen skulle belyse:
En generel vurdering af ansøgerindens helbredstilstand, herunder aktuelt fysisk niveau samt prognoseDe mulig bivirkninger (både på lang og kort sigt) ved den nuværende behandling og risikoen ved tilbagefald, herunder muligheden for alternativ behandling til den nuværende og effekten af denne ved tilbagefald på den nuværende behandling.
Nævnet bad samrådet om at træffe afgørelse på ny, når de nye oplysninger forelå.
Nævnet bemærkede, at det ville være hensigtsmæssigt, at undersøgelsen blev foretaget af en anden læge end ansøgerindens behandlende læge, og at speciallægen havde adgang til ansøgerindens fulde journal fra tidligere og nuværende behandlende speciallæger i reumatologi til brug for udarbejdelse af undersøgelsen.
Nævnet fandt det på baggrund af sagens modstridende oplysninger vanskeligt at vurdere prognosen og betydningen af ansøgerindens sygdom og mente, at det var nødvendigt at få belyst dette ved en speciallægeerklæring.