Sags nr.: 2015-4

Fase 1 / Samliv

2015

Samrådet afslog i april 2015 at give et ansøgerpar dispensation fra kravet om 2½ års samliv på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen. Det fremgik af sagen, at ansøgerne havde haft fælles folkeregisteradresse på ansøgningstidspunktet i 4 måneder o...

Samrådet afslog i april 2015 at give et ansøgerpar dispensation fra kravet om 2½ års samliv på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen. Det fremgik af sagen, at ansøgerne havde haft fælles folkeregisteradresse på ansøgningstidspunktet i 4 måneder og i ca. 8 måneder på tidspunktet for nævnets behandling af sagen. Adoptionsnævnet besluttede i juni 2015 at stadfæste samrådets afgørelse.Nævnet henviste til, at samlivskravet skulle forstås sådan, at der skal være dokumentation for et egentlig samliv i en periode på 2½ år i udgangspunktet og op til ansøgningens indgivelse. Det kræves normalt, at man minimum skal have haft fælles folkeregisteradresse i 2½ år. Nævnet henviste desuden til, at det fremgår af vejledning om adoption og af nævnets praksis, at ansøgernes egne oplysninger om samlivets varighed ikke alene kan begrunde, at samlivskravet kan anses for opfyldt. Nævnet fandt, at ansøgernes oplysninger om, at de havde dannet par gennem længere tid og havde levet i et samlivslignende forhold, ikke dokumenterede, at de havde været samlevende, sådan som det kræves efter § 25 i bekendtgørelse om adoption. Efter nævnets vurdering kunne forhold som vedrørte ansøgernes livsstil og ressourcer således ikke tillægges betydning som dokumentation for, at samlivskravet var opfyldt. Baggrunden herfor er, at samlivskravet har til formål at sikre, at ansøgerne lever i et stabilt forhold. Nævnet mente, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder i sagen, som kunne begrunde, at der blev dispenseret fra samlivskravet.