Samrådet meddelte i maj 2025 ansøgerne afslag på godkendelse som adoptanter i fase 1 på grund af den ene ansøgers helbredsmæssige forhold.
Samrådet meddelte i maj 2025 ansøgerne afslag på godkendelse som adoptanter i fase 1 på grund af den ene ansøgers helbredsmæssige forhold.
Det fremgik af sagen, at den mandlige ansøger havde sygdommen kronisk myeloid leukæmi.
Samrådet havde i januar 2025 truffet afgørelse om afslag på godkendelse i fase 1, men grundet modtagelsen af nye lægelige oplysninger valgte samrådet at genbehandle sagen i maj 2025. Samrådet besluttede at fastholde sin afgørelse om afslag på godkendelse i fase 1 og henviste til afsnittet om kræftsygdomme i Adoptionsnævnets ”Henstilling med retningslinjer vedrørende vurderingen af adoptionsansøgeres fysiske og psykiske helbredsforhold.”
Adoptionsnævnet besluttede i september 2025 at ændre samrådets afgørelse.
Nævnet vurderede således, at ansøgerne opfyldte kravene til adoptionsansøgeres fysiske helbredstilstand.
Nævnet lagde ved vurderingen vægt på, at det af sagens oplysninger fremgik, at den mandlige ansøger var i korrekt behandling for sin sygdom, og at risikoen for tilbagefald var minimal. Nævnet lagde endvidere vægt på, at et eventuelt tilbagefald ville kunne kontrolleres med tabletbehandling, uden at det ville have betydning for hans prognose.