Psykologens opgave
Hvis adoptionssamrådet vurderer, at der – før der træffes afgørelse om godkendelse som adoptant – er behov for en specialundersøgelse, f.eks. en psykologundersøgelse af ansøgeren, kan samrådet bestemme, at en sådan undersøgelse skal iværksættes. Samrådet vil efter specialundersøgelsen skulle vurdere sagen på ny og træffe endelig afgørelse om, hvorvidt kravene til godkendelse som adoptant kan anses for opfyldt.
Psykologiske undersøgelser anvendes ofte, hvor der er tvivl om en eller begge ansøgeres psykiske ressourcer i forhold til det at adoptere et barn, der oftest har opholdt sig i en kortere eller længere periode på et børnehjem, og haft andre vanskelige vilkår. Det kan være, at det er ansøgerens intellektuelle ressourcer, der efter de indledende undersøgelser er rejst tvivl om. Eller det kan være deres personlighedsmæssige ressourcer, herunder deres egne tilknytningsmønstre, fleksibilitet, rummelighed, impulskontrol, evne til at udskyde egne behov og evne til refleksion. Endvidere kan der være overvejelser om parforholdets stabilitet.
Samrådet vil i sin henvendelse til psykologen anføre, hvad samrådet ønsker belyst i det konkrete tilfælde. Det er vigtigt at psykologen, før opgaven accepteres, gør sig klart, om han/hun har de faglige kompetencer, som er nødvendige for at foretage en undersøgelse af de specifikke forhold, der ønskes belyst, og at undersøgelsen i givet fald planlægges herudfra.
Sammen med opgaveformuleringen vil psykologen modtage sagens akter fra samrådet.
Ved den psykologiske undersøgelse er det ikke psykologens opgave at afgive en udtalelse om, hvorvidt ansøgeren er egnet som adoptant, men alene at bidrage til afklaring af de bestemte spørgsmål, der har vakt tvivl.
Afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren kan godkendes som adoptant, træffes af samrådet på grundlag af en samlet vurdering af samtlige foreliggende oplysninger, herunder den foretagne undersøgelse. En eventuel undersøgelse ved psykolog bliver derfor et led i den samlede undersøgelsesprocedure.
Psykologen, som påtager sig opgaven med at gennemføre en psykologisk undersøgelse, skal gøre ansøgeren klart, om psykologen arbejder som privat, som freelance eller som ansat på vegne af en institution. Hvis psykologen som freelance bruger sit arbejdssteds lokaler, skal dette være efter aftale med arbejdsstedets leder og gøres klart for ansøgeren. Når akterne modtages bør psykologen oplyse ansøgeren og samrådet om tidsrammen for undersøgelsen, og hvornår undersøgelsen vil kunne påbegyndes og afsluttes.
Undersøgelsens forløb
Den indledende samtale
På baggrund af de fremsendte akter lægges en foreløbig arbejdsplan for undersøgelsen. Psykologen bør i den forbindelse overveje, hvilke metoder det er relevant at anvende i forhold til de problemstillinger, der skal belyses.
Psykologen bør, inden det første møde med ansøgeren, læse sagens akter, herunder beskrivelsen fra sagsbehandleren.
Den indledende samtale med ansøgeren har til formål at skabe kontakt og tillid, således at ansøgeren, så vidt det er muligt, føler sig tryg og motiveret for at indgå i undersøgelsen. Under den indledende samtale bør det præciseres, at der ikke er tale om at etablere en fortrolig behandlingskontakt under tavshedspligt. Der er derimod tale om en sagkyndig undersøgelse, der skal munde ud i en erklæring, som ansøgeren gøres bekendt med, hvorefter den sendes til samrådet.
Ved den indledende samtale orienteres ansøgeren kort om, hvad psykologen på forhånd har fået af oplysninger. Ansøgeren bør have mulighed for at kommentere oplysningerne. Ansøgeren orienteres om undersøgelsens form og indhold, herunder hvilke spørgsmål samrådet ønsker belyst. Hvis psykologen ønsker at anvende Samrådet træffer afgørelsen om godkendelse til adoption psykologiske tests, skal begrundelsen herfor fremlægges klart og forståeligt for ansøgeren, ligesom psykologen bør oplyse om, hvad testen kan belyse, samt hvordan og hvor testningen skal foregå. Psykologen skal sikre sig, at ansøgeren forstår, hvad der ønskes undersøgt.
Den kliniske undersøgelse
Undersøgelsen tilrettelægges på baggrund af den opgave psykologen har fået af samrådet.
Psykologen må derfor gøre sig klart, hvilke former for psykologiske undersøgelser, der bedst kan bidrage til at afklare de spørgsmål, samrådet har stillet.
Den psykologiske undersøgelse bør altid indeholde en eller flere samtaler og kan – afhængig af den opgave, som psykologen har fået af samrådet – tillige indeholde kognitive og projektive prøver. Hvis der anvendes psykologiske tests skal det fremgå klart og forståeligt af erklæringen, hvordan psykologen er nået fra besvarelserne i testene til vurderingen af ansøgeren.
De kliniske samtaler og den eventuelle testning bør foregå i lokaler, der er egnet til formålet. Der bør være tilstrækkelig ro til, at ansøgeren føler, at han/hun kan yde sit bedste. Lysforhold etc. bør være i orden.
Den afsluttende samtale
Efter den indledende samtale, de kliniske samtaler samt evt. testning udfærdiger psykologen sin erklæring.
Ansøgeren bør have tilbudt en efterfølgende samtale, hvor undersøgelsen i sin helhed gennemgås.
Hvis ansøgeren har bemærkninger til psykologens erklæring, bør disse refereres, og psykologen bør vurdere, om dette giver anledning til yderligere undersøgelser, kommentarer og/eller ændringer i rapporten.
Det er vigtigt, at ansøgeren føler sig „hørt" i erklæringen. Det er endvidere vigtigt, at det klart fremgår, hvornår der er tale om faktuelle oplysninger, kliniske fund, og hvornår der er tale om vurderinger.
Psykologen bør tage hånd om ansøgeren i denne situation og sikre sig, at vedkommende i videst muligt omfang har forstået indholdet af erklæringen.
Erklæringen skal stiles og sendes til samrådet, der sender kopi til ansøgeren.
Erklæringens opbygning
Ved udformningen af erklæringen bør den systematik, der anvendes i undersøgelsen, også finde anvendelse ved udformningen af de præmisser, der danner endelig baggrund for den sammenfattende vurdering.
Erklæringen bør udformes med en klar skelnen mellem oplysninger og vurderinger og bl.a. indeholde følgende oplysninger:
- Opdraggiver samt hvilke spørgsmål, der ønskes belyst.
- Oplysning om undersøgelsens tilrettelæggelse og forløb. Herunder bør psykologen fagligt redegøre for undersøgelsens tilrettelæggelse og begrundelser for eventuel anvendelse af psykologiske tests.
- Indholdet af de kliniske samtaler. Det er af betydning, at ansøgeren kan genkende de oplysninger, vedkommende har givet. Erklæringens afsnit med referat af de kliniske samtaler bør afsluttes med psykologens vurdering af ansøgerens kontakt, indlevelsesevne, evne til refleksion og andre væsentlige forhold, som samtalerne har belyst.
- Resultater af eventuel psykologisk testning. Resultaterne af de enkelte tests bør refereres separat, således at det fremgår, hvilke tests, der danner baggrund for hvilke vurderinger.
- Sammenhængen mellem de kliniske samtaler, de eventuelle testresultater og de endelige vurderinger skal fremgå klart og forståeligt.
- En sammenfattende vurdering af de spørgsmål, som samrådet har stillet på baggrund af de kliniske samtaler og den evt. kliniske testning.
- Erklæringen skrives til samrådet og ansøgeren. Unødig psykologfaglig sprogbrug bør derfor undgås og nødvendigt psykologfagligt sprog forklares.
- Psykologen skal være opmærksom på, at det er samrådet, der træffer afgørelsen, om ansøgeren kan godkendes som adoptant.
Opbevaring af undersøgelsesmaterialet
Hvis psykologen er ansat af den myndighed, der rekvirerer undersøgelsen, skal undersøgelsesmaterialet opbevares af institutionen efter de regler, der gælder om opbevaring af psykologmateriale.
Hvis der er tale om en privatpraktiserende psykolog, bør psykologen tilbagesende det modtagne sagsmateriale og opbevare sin egen journal og sin erklæring efter anvisninger i psykologlovens § 14.