National adoption

Her kan du læse om national adoption og få svar på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet.

Hvis du vil adoptere et barn fra Danmark, skal du søge via Familieretshuset.

Dansk barn i forslag til adoption

Hvilken adoptant er bedst egnet til at adoptere det konkrete barn?

Adoptionsnævnets sekretariat modtager barnets sag. Herefter udarbejder Adoptionsnævnets børnelæge (det pædiatriske medlem af nævnet) en pædiatrisk vurdering af barnet. På baggrund af oplysningerne om barnet, bl.a. den pædiatriske vurdering og oplysningerne om de biologiske forældre, vælger voteringsgruppen den af de godkendte ansøgere, der konkret vurderes som bedst egnet til at adoptere barnet.

Følgende forhold har betydning i forbindelse med vurderingen:

  • At barnet placeres i en passende geografisk afstand fra de biologiske forældre og deres netværk – for at minimere sandsynligheden for, at anonymiteten brydes.
  • At de biologiske forældres ønsker til barnets kommende forældre og miljø så vidt muligt respekteres.
  • At der i adoptivforældrenes baggrund er forhold, værdier og interesser, som stemmer overens med de biologiske forældres. Dette kan fx have betydning, hvis børnene senere i livet vil søge tilbage til deres biologiske familie, og for adoptivfamiliens mulighed for at støtte barnets medfødte evner.
  • At ansøgerne har indsigt og rummelighed i forhold til barnets eventuelle familiære dispositioner for sygdomme eller fysiske og psykiske handicap.
  • At hel- og halvsøskende som udgangspunkt placeres i samme familie.
  • Den tid, som ansøgerne har stået på venteliste til national adoption, kan også indgå i vurderingen. 

Når voteringsgruppen har vurderet, hvilken adoptant der er bedst egnet til det konkrete barn, giver Adoptionsnævnet besked til Familieretshuset, der bevilliger national adoption.

Ofte stillede spørgsmål om national adoption

Børnene har meget forskellige baggrunde. De kan fx være børn af helt unge mødre, der har opdaget deres graviditet så sent, at de ikke har mulighed for at få en abort. Det kan også være mødre, som i forvejen har børn, men som af forskellige årsager ikke kan overskue at drage omsorg for endnu et barn. Nogle børn er født af misbrugere, psykisk syge eller af forældre, der på anden måde er dårligt fungerende, og som derfor ikke er i stand til at tage vare på barnet og derfor vælger at bortadoptere det.

Børn kan bortadopteres til godkendte adoptanter uden forældrenes samtykke, hvis det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet. Der er således tale om børn, der ellers vil være anbragt i en eller flere plejefamilier barndommen ud.

Du kan stå på venteliste til national adoption, så længe din godkendelse til adoption gælder.

Status på ventelisten findes under tal og statistik vedrørende nationale adoptioner.

Se tal om nationale adoptioner

Voteringsgruppen vil altid vælge den eller de ansøgere, der konkret vurderes som bedst egnet til at adoptere det pågældende barn.

Den tid, du har stået på venteliste til national adoption, er et forhold, der kan indgå i vurderingen.

Ansøgere, hvis sag har ligget i nævnet i en enkelt måned, kan dog godt blive valgt som adoptanter, hvis de vurderes bedst egnet til at adoptere det konkrete barn. 

Ja, du kan både have biologiske børn og/eller adoptivbørn i hjemmet i forvejen.

Hvis der er et barn til bortadoption, hvor der tidligere er bortadopteret en søster eller bror til barnet (eller halvsøster/halvbror), vil Adoptionsnævnet så vidt muligt forsøge at placere barnet i samme familie.

Nej, det har ikke betydning, om du bor i hus eller lejlighed. Se dog om den biologiske mors ønsker nedenfor.

Ved matchningen af et barn lægger Adoptionsnævnet vægt på, at de biologiske forældres ønsker til barnets kommende forældre og miljø så vidt muligt respekteres.

De biologiske mødre har ofte ønsker i forhold til den kommende familie. Mødrenes ønsker kan være meget forskellige, men ofte ønsker de en kærlig og stabil familie til deres barn, hvor der både er en mor og en far. Nogle mødre ønsker, at deres barn kommer i en familie, hvor der i forvejen er børn, nogle ønsker, at adoptivforældrene skal bo på landet eller i byen, eller at der er husdyr i hjemmet. Det gennemgående ønske er dog, at barnet skal have en tryg opvækst og få en uddannelse.

Adoptionsnævnet har besluttet, at der ved national adoption skal udarbejdes rapporter om, hvordan det går med barnet efter adoptionen. Barnets oprindelige forældre vil have mulighed for at få disse rapporter. Rapporterne vil være anonyme. Familieretshuset udarbejder den første opfølgningsrapport et år efter barnets hjemtagelse. Herefter skal adoptanterne udarbejde rapporter i de år, hvor barnet fylder fire år, syv år, 13 år og 16 år.

Opfølgningsrapporterne sendes til Adoptionsnævnet, der opbevarer rapporterne.

De oprindelige forældre kan vælge at få rapporterne tilsendt automatisk. De har også mulighed for at gennemse rapporterne i Adoptionsnævnet eller hos Familieretshuset. De oprindelige forældre kan også bede om ikke at få rapporterne.

Myter og fakta om adoption

Adoptionsområdet er præget af myter, som ikke altid stemmer overens med fakta.

Adoption er en mulighed for at skabe familier for børn, der ikke ellers kan vokse op i en familie.

Der er brug for flere adoptivforældre i Danmark. Siden 2019 er antallet af børn i Danmark, der har brug for en familie via adoption, steget markant.

Adoptionsnævnet fører statistik med antallet af børn, der bortadopteres hvert år

Se svarene på nogle af myterne herunder:

"Jeg har hørt, at ..."

Alle kan søge om at adoptere. Dog er der selvfølgelig nogle krav til adoptanten.

Der er i virkeligheden en del børn til bortadoption. De seneste år er antallet af danske børn til adoption steget.

Det er ikke sandt. Der er ikke nok ansøgere skrevet op til at adoptere danske børn (national adoption).

Godkendelsesforløbet tager typisk et års tid. Derefter varierer ventetiden, når det gælder adoption af udenlandske børn (international adoption) fra land til land.

61 ud af 63 børn frigivet til adoption i Danmark blev i 2019/2020 vurderet til at have normalt udviklingspotentiale. Det viser en publikation fra 2021 lavet af Adoptionsnævnet.

Ved både nationale og internationale adoptioner betaler du i godkendelsesforløbet selv for helbredsattester og for det adoptionsforberedende kursus. Ved international adoption betaler du også et gebyr for den formidlende organisations arbejde.

Selvfølgelig kan de det. Både gifte, samlevende og enlige ansøgere kan godkendes som adoptanter.

Det passer ikke. Man kan sagtens blive godkendt som adoptant, selvom man har biologiske børn eller andre adoptivbørn.

Naturligvis kan de det.

Når du har adopteret, har vi et veludbygget landsdækkende korps af specialister i adoption og udvikling (Post Adoption Services). Som en del af adoptionsforløbet får adoptivfamilier her gratis rådgivning.

Læs om den psykologiske rådgivning her

VIVE, Det Nationale Forskningscenter for Velfærds undersøgelse ”At vokse op som adopteret i Danmark” viser, at de fleste adopterede børn i Danmark klarer sig godt.

Se rapporten her