Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt med påbud om straks at sikre, at de ansatte, der udførte arbejde med opgravning af asbestholdig eternit, havde adgang til to omklædningsrum, et til gangtøj og et til arbejdstøj og værnemidler, således at færdsel mellem dem kun kunne ske gennem et baderum
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at de arbejdshygiejniske foranstaltninger på arbejdsstedet [sted udeladt] ikke var i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler om asbestarbejde.
Det var nævnets vurdering, at de ansatte udførte asbestarbejde, og at der ikke blot var tale om bortkørsel af asbestforurenet jord, ligesom asbestarbejdet ikke var med lavt støvniveau.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud om straks at sikre, at der blev anvendt egnede personlige værnemidler i form af støvafvisende arbejdstøj, støvafvisende hovedbeklædning og åndedrætsværn under arbejdet i kælderen, der indebar risiko for udsættelse for asbeststøv
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet den 17. februar 2025 på byggepladsen [sted udeladt] ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler.
Nævnet vurderede, at der var risiko for udsættelse for asbeststøv i kælderen, og derfor skulle ansatte anvende egnede personlige værnemidler, herunder åndedrætsværn.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om afslag på anmodning om dispensation til i en 2-årig periode at fravige kravet om et ugentligt fridøgn, således at ansatte, der udfører arbejde ved Anorthosit-minen ved Qaqortorsuaq, kan arbejde i op til 28 dage uden et ugentligt fridøgn
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at der ikke var grundlag for Arbejdstilsynet til at give en generel dispensation fra reglen om, at ansatte inden for hver periode på syv døgn skal have et ugentligt fridøgn.
Nævnet fandt det ikke godtgjort, at behovet for at fravige reglen om et ugentligt fridøgn skyldtes hverken, at arbejdets udførelse efter dets art ikke kunne udsættes, eller at særlige arbejdsformer gjorde en fravigelse nødvendig.
Nævnet vurderede i øvrigt, at der ved den ansøgte dispensation var tale om en generel fravigelse fra hviletidsreglerne i et omfang, som forudsætter en aftale mellem arbejdsgivers og arbejdstagers organisationer.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.