Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at der blev truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, så arbejdet kunne blive udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med at fjerne en gammel el-tavle ikke blev udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderer, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da en ansat under arbejdet med at klippe kabler over klippede i et forkert kabel, som der var spænding på.
Afgørelsen blev truffet af et flertal af nævnets medlemmer.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at der blev truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, ved udskiftning af belysningsmast, så arbejdet kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde sørget for, at arbejdet på arbejdsstedet, blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da en ansat begyndte arbejdet med at udskifte en knækket belysningsmast uden at vente på, at hans kollega slukkede for strømmen.
Afgørelsen blev truffet af et flertal af nævnets medlemmer.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om at sikre, at de ansatte vagters arbejde på museet bliver udført sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at de ansatte vagter fik ergonomisk aflastning af fødder, lægge, ben og lænderyg i forbindelse med langvarigt arbejde i stående arbejdsstilling
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at Arbejdstilsynet ikke havde dokumenteret, at arbejdet som vagt på et museum ikke var planlagt og tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderer, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at det beskrevne gående og stående arbejde kunne udgøre en risiko for de ansatte vagters sundhed.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Afgørelsen kan læses i sin helhed her
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om straks at sikre, at arbejdet med at læsse og fastgøre personbil i nødsporet på motorvej bliver udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der skulle træffes effektive foranstaltninger, der sikrede de ansatte mod risiko for påkørsel
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at [navn udeladt] ikke havde sikret sig, at arbejdet motorvejen, blev udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da ansatte, under arbejdet med at læsse og fastgøre personbil i nødsporet på motorvej, færdedes på venstre side af personbilen og dermed tæt på den kørende trafik på motorvejen uden at være effektivt sikret mod påkørsel fra den forbi kørende trafik.
Afgørelsen blev truffet af et flertal af nævnets medlemmer.