Retsinformation
Når du klikker på en afgørelse, åbner et nyt vindue med afgørelsen i sin helhed på retsinformation.dk.
Afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet
Her kan du søge i Ligebehandlingsnævnets afgørelser over alle former for forskelsbehandling.
Endelig adm. afgørelse nr 9392 af 30/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-78927 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med rygsmerter og en hjerneskade, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling. Afskedigelsen var blandt andet begrundet i, at kvinden ikke deltog i obligatoriske personalemøder. Kvinden gjorde gældende, at hun ikke kunne deltage i disse personalemøder, da mødet lå på hendes restitutionsdag. Der var ikke lægelige oplysninger om, at kvinden på grund af sit handicap ikke kunne deltage i de obligatoriske møder. Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Kvinden fik derfor ikke medhold i sin klage.
Endelig adm. afgørelse nr 9391 af 30/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - kommuner - medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-85599 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med hoftedysplasi, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 30. november 2022 afskedigede hende. Den 6. august 2021 blev kvinden sygemeldt grundet smerter i hofter og ben. I sommeren 2022 blev kvinden diagnosticeret med hoftedysplasi. Videre fremgik det af sagens oplysninger, at kvinden havde en § 56-aftale med indklagede og sin bopælskommune. På den baggrund vurderede nævnet, at kvinden havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Den 30. november 2022 blev kvinden afskediget grundet sygefravær. Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet havde herved lagt vægt på, at kvindens sygefravær helt eller delvist var begrundet i kvindens handicap. Det var herefter arbejdsgiveren, der skulle bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, herunder at arbejdsgiveren havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a. Efter sagens oplysninger lægges det til grund, at arbejdsgiveren løbende traf foranstaltninger, der var hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give kvinden adgang til beskæftigelse. Det var nævnets vurdering, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at man forud for afskedigelsen reelt undersøgte mulighederne for en omplacering af kvinden til en ledig stilling i arbejdsgiverens organisation med henblik på at bibeholde kvinden i ansættelse. Det bemærkes, at der ikke var skriftlig dokumentation for, at kvinden som oplyst af arbejdsgiveren, skulle have afvist at være interesseret i et job uden for det center, hun var tilknyttet. Kvinden fik derfor medhold i klage og en godtgørelse på 385.000 kr. svarende til 9 måneders løn.
Endelig adm. afgørelse nr 9398 af 30/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - parts- og vidneforklaringer
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-77138 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling under sit fravær efter barselsloven. Der var for nævnet tvivl om blandt andet hvilken aktivitet, der konkret var hos arbejdsgiveren i oktober 2023, hvor kvinden blev afskediget, herunder hvilke andre medarbejdere, der var ansat hos arbejdsgiveren og deres kvalifikationer. Der var i den forbindelse videre tvivl om karakteren og omfanget af de opgaver hos arbejdsgiveren, der muligt blev løst i andre selskaber i koncernen. Der var videre tvivl om, hvilke arbejdsopgaver kvinden havde i stillingen som postproduktionsleder, og hvorvidt kvinden var kvalificeret til at varetage de arbejdsopgaver, der var hos arbejdsgiveren efter virksomhedsoverdragelsen. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9397 af 30/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-78906 En kvinde (klager) klagede over en virksomhed (indklagede). Kvinden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på ansættelse. Kvinden havde oplyst virksomheden, at hun skulle på barsel i starten af november 2024. Virksomheden havde skrevet til kvinden, at det ville være uhensigtsmæssigt i et så kort vikariat, at der skulle findes en ny vikar halvvejs, og at virksomheden derfor ville prøve at finde en anden løsning. Kvinden fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 12.500 kr.
Endelig adm. afgørelse nr 9396 af 30/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - afskedigelse - repressalier - parts- og vidneforklaringer
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-84011 En mand (klager), der kom fra Rumænien, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af national oprindelse og etnisk oprindelse og race i forbindelse med mandens ansættelsesforhold. Manden mente desuden, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af national oprindelse og race og etnisk oprindelse i form af repressalier i forbindelse med, at manden blev afskediget fra sin stilling efter at have indgivet sin klage til Ligebehandlingsnævnet. Der var for nævnet tvivl om hændelsesforløbet, herunder hvorvidt en medarbejder hos arbejdsgiveren havde udtalt sig som anført af manden, hvorvidt manden havde ringere arbejdsvilkår end sammenlignelige kollegaer, samt hvorvidt manden blev afskediget fra sin stilling, fordi klager havde fremsat krav om ligebehandling. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9395 af 30/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - handicap - afskedigelse før orlov - afskedigelse - er handicap - ej medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-77224 En mand (klager), der var diagnosticeret med Aspergers og ADD, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap og køn i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling. Manden var sygemeldt fra den 5. december 2023. Den 14. december 2023 blev manden far. Den 19. marts 2024 skrev manden til arbejdsgiveren, at han ønskede at tale om planlægningen af sin tilbagevenden til arbejdet og sit fravær efter barselsloven. Den 20. marts 2024 blev manden afskediget på grund af nedskæringer. Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn eller handicap. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9394 af 30/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - adgangsbegrænsning - ej medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-70483 En kvinde (klager) klagede over en café (indklagede). Kvinden mente, at caféen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden ønskede at have sin servicehund med på caféen. Nævnet lagde til grund, at caféen havde tilbudt kvinden et bord, hvor kvinden måtte have sin servicehund med, og at kvinden takkede nej hertil, da hun ikke længere havde lyst til at spise i caféen. Selv om kvinden efter det af hende oplyste havde haft en ubehagelig oplevelse i forbindelse med caféens håndtering af kvindens mulighed for at spise på caféen sammen med sin servicehund, var det nævnets vurdering, at der ikke var grundlag for at fastslå, at kvinden på grund af sit handicap havde været udsat for ringere behandling. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9393 af 30/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-58440 En mand (klager), der var diagnosticeret med en hjerneskade, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling. Afskedigelsen var blandt andet begrundet i, at manden ikke længere kunne levere arbejdsgiverens produkter til kunderne, hvis det krævede en længere køretur. Nævnet lagde til grund, at disse opgaver var mandes hovedsagelige arbejdsopgaver. Der var ikke lægelige oplysninger, der understøttede, hvorfor manden ikke længere kunne påtage sig de længere køreture. Nævnet vurderede på den baggrund, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Manden fik derfor ikke medhold i sin klage.
Endelig adm. afgørelse nr 9405 af 28/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-99633 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med udstrålende bækkensmerter, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 26. august 2024 afskedigede kvinden fra sin stilling som socialrådgiver. Den 27. februar 2024 faldt kvinden på sin arbejdsplads, hvorefter hun pådrog sig udstrålende bækkensmerter. Den 11. marts 2024 havde kvinden første fraværsdag på grund af de udstrålende bækkensmerter. Den 26. august 2024 blev kvinden afskediget fra sin stilling som socialrådgiver hos arbejdsgiveren. På tidspunktet for afskedigelsen havde kvindens begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Vurderingen af, om sygdommen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, måtte derfor bero på en prognose. Som sagen var oplyst, forelå der ikke nogen tilstrækkelig klar lægelig prognose om varigheden af kvindens funktionsbegrænsning. Nævnet vurderede herefter, at kvinden ikke med den fornødne sikkerhed havde godtgjort, at hun på tidspunktet for afskedigelsen havde et handicap i lovens forstand. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9407 af 28/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-114766 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med hjernerystelse, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 29. april 2024 afskedigede hende fra sin stilling som pædagog. Den 9. april 2024 blev kvinden fuldtidssygemeldt efter en arbejdsulykke, hvor kvinden pådrog sig en hjernerystelse. Den 29. april 2024 blev kvinden afskediget fra sin stilling som pædagog hos arbejdsgiveren. På tidspunktet for afskedigelsen den 29. april 2024 havde kvindens begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Vurderingen af, om sygdommen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, måtte derfor bero på en prognose. Der forelå ikke lægelige oplysninger forud for afskedigelsestidspunktet, som indeholdte en prognose i forhold til varigheden af klagers funktionsbegrænsning. Kvinden havde fremlagt lægelige oplysninger, som i tid lå efter afskedigelsestidspunktet. Disse oplysninger kunne ikke føre til en anden vurdering, idet de ikke belyste forholdene på afskedigelsestidspunktet. Nævnet vurderede herefter, at kvinden ikke havde godtgjort, at hun havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9399 af 28/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - ej medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-77153 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling under barselsorlov. Da kvinden holdt barselsorlov, da hun blev afskediget, var det arbejdsgiveren, der skulle godtgøre, at afskedigelsen ikke var helt eller delvist begrundet i kvindens barselsorlov. Ved vurderingen af, om arbejdsgiveren har løftet sin bevisbyrde for, at en afskedigelse ikke er begrundet i barselsorlov, kan det efter omstændighederne få betydning, hvis arbejdsgiveren ikke har udnyttet en eventuel mulighed for omplacering til en stilling, som var ledig i tiden op til opsigelsestidspunktet, eller som på opsigelsestidspunktet måtte forventes at blive ledig inden udløbet af opsigelsesperioden. Kvinden blev afskediget som følge af en organisationsændring hos arbejdsgiveren, hvor kvindens afdeling blev nedlagt. I forbindelse med nedlæggelsen af kvindens afdeling, blev kvindens mandlige kollega tilbudt en nyoprettet stilling. Kvinden blev også tilbudt en nyoprettet stilling under sin opsigelsesperiode, som kvinden takkede nej til. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte arbejdsgiverens vurdering af, at kvindens mandlige kollega var bedre kvalificeret til at varetage den nyoprettede stilling, og at det ville være en forfremmelse at omplacere kvinden til denne stilling. Nævnet vurderede på herefter, at arbejdsgiver havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var begrundet i kvindens barselsorlov. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9400 af 28/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - kompetence - tilgængelighed - ej medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-78844 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med svær leddegigt, klagede over DSB (indklagede). Kvinden mente, at DSB havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at DSB den 1. juli 2024 gav hende afslag på at medbringe sin el-scooter i toget. Om tilgængelighed DSB havde anført, at klagen drejede sig om adgangsreglerne i DSB’s handicapbrochure, som var fastsat efter passagerrettighedsforordningen, hvorfor klagen skulle rettes til Jernbanenævnet. Kvinden havde oplyst, at hun tidligere havde medbragt sin el-scooter i DSB-tog uden problemer, hvilket DSB ikke havde bestridt. Kvinden havde således ikke været fysisk forhindret i at medbringe den pågældende el-scooter i DSB-tog. Nævnet fandt herefter, at sagen ikke rejste spørgsmål om etablering af yderligere fysiske indretninger med henblik på at øge den allerede eksisterende tilgængelighed, hvorfor forholdet ikke var omfattet af lovens § 3. Nævnet havde herefter kompetence til at behandle klagen. Om handicap Det fremgik af sagens lægelige oplysninger, at kvinden havde svær leddegigt i sine knæ. Derudover var kvinden bevilliget en el-scooter af sin bopælskommune efter servicelovens §§ 112 og 113, stk. 3. På den baggrund vurderede nævnet, at kvinden havde godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand. Om afslaget Efter sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at kvinden den 1. juli 2024 fik afslag på at medbringe sin el-scooter i DSB-tog. Nævnet vurderede herefter, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Det var herefter DSB, som skulle bevise, at der ikke var sket forskelsbehandling i strid med loven. Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere. DSB havde anført, at adgangsreglerne var fastsat på baggrund af sikkerhedsmæssige hensyn samt de fysiske forhold i toget. Nævnet vurderede herefter, at DSB havde godtgjort, at forskelsbehandlingen af kvinden var objektivt begrundet i et sagligt formål om sikkerhed. Spørgsmålet var herefter, om forskelsbehandlingen var nødvendig, og om der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for kvinden. DSB havde anført, at ramperne på S-tog var sikkerhedsgodkendt til de maksimale mål. DSB kunne ikke sikre, at kunder med større og længere hjælpemidler kan vende inde i toget, hvilket udgør en risiko ved fx en evakuering af toget. Nævnet vurderede herefter, at DSB havde godtgjort, at forskelsbehandlingen af kvinden var nødvendig for at opnå det saglige formål, og at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for kvinden. DSB havde herefter løftet sin bevisbyrde for, at forskelsbehandlingen af kvinden ikke var i strid med loven. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9401 af 28/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ej medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-84592 En kvinde (klager) under graviditet klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 30. januar 2024 afskedigede klager fra sin stilling. Den 30. januar 2024 blev kvinden afskediget med henvisning til den negative udvikling i indklagedes indtjening, som medførte at kvindens afdeling og stilling blev nedlagt. På baggrund af sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at kvinden var gravid på tidspunktet for afskedigelsen, og at arbejdsgiveren havde viden om kvindens graviditet. Det påhvilede herefter arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i kvindens graviditet. Det fremgik af arbejdsgiverens årsrapport for 2023, at bruttofortjenesten var faldet fra 3.789.824 kr. i 2022 til 3.304.381 kr. i 2023. Årets resultat var faldet fra 23.428 kr. i 2022 til -365.479 kr. i 2023. Arbejdsgiveren havde oplyst, at arbejdsgiveren var nødsaget til at nedlægge kvindens afdeling og stilling, da afdelingen ikke længere var rentabel. Kvindens afdeling omfattede i alt to medarbejdere, som begge blev afskediget. Arbejdsgiveren havde videre oplyst, at kvinden var uddannet som grafisk tekniker, og at kvinden ikke havde de uddannelsesmæssige forudsætninger for at løse de tilbageværende opgaver hos arbejdsgiveren. Nævnet vurderede herefter, at arbejdsgiveren havde godtgjort, at afskedigelsen ikke var begrundet i kvindens graviditet. Nævnet havde herved lagt vægt på oplysningerne om arbejdsgiverens økonomiske forhold forud for afskedigelsen af kvinden, sammenholdt med arbejdsgiverens oplysninger om, at kvindens afdeling ikke længere var rentabel, hvorfor afdelingen blev nedlagt. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9402 af 28/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-54743 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med PTSD, klagede over et bosted (indklagede). Kvinden mente, at bostedet havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at bostedet den 17. og 18. april 2024 gav hende afslag på at medbringe sin servicehund til behandlinger. Om handicap Kvinden var diagnosticeret med bl.a. PTSD. Den 11. oktober 2022 blev kvinden bevilliget et midlertidigt botilbud efter lov om social service § 107 af sin bopælskommune. Det fremgik af lægelige oplysninger af 19. september 2025, at kvindens handicap begrænsede hende i en sådan grad, at kvinden ikke havde kunnet deltage i gøremål uden sin servicehund. Nævnet vurderede herefter, at kvinden havde godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand. Om afslagene Efter sagens oplysninger lagde nævnet som ubestridt til grund, at bostedet den 17. og 18. april 2024 gav kvinden afslag på at medbringe sin servicehund til henholdsvis behandling A og B, da der ikke måtte medbringes hund i bussen. På den baggrund vurderede nævnet, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at kvinden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet havde herved lagt vægt på, at kvinden havde et behov for sin servicehund på grund af kvindens handicap. Bostedets afslag på at medbringe hund i bussen stillede derfor kvinden ringere end andre på grund af kvindens handicap. Det var herefter bostedet, som skulle bevise, at der ikke var sket forskelsbehandling i strid med loven. Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere. Bostedet havde ikke fremlagt oplysninger for nævnet, som kunne løfte denne bevisbyrde. Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 5.000 kr. Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse havde nævnet lagt vægt på bl.a., at bostedet på et personalemøde den 25. april 2024 havde tilpasset sin praksis, således at kvinden kunne medbringe sin servicehund.
Endelig adm. afgørelse nr 9403 af 28/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-66336 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med arbejdsrelateret stress, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 26. januar 2024 afskedigede hende fra sin stilling som kontorfunktionær. Den 27. juni 2023 blev kvinden sygemeldt på grund af stress. Den 26. januar 2024 blev kvinden afskediget. På tidspunktet for afskedigelsen havde kvindens begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Vurderingen af, om sygdommen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, måtte derfor bero på en prognose. Det fremgik af de lægelige oplysninger af 24. november 2023, at lægen da vurderede, at der var behov for fortsat sygemelding i tre måneder. Nævnet vurderede herefter, at kvinden ikke havde godtgjort, at kvindens stressbelastning medførte sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet havde herved lagt vægt på, at der ikke forelå en tilstrækkelig underbygget prognose om, at kvindens stressbelastning ville medføre en begrænsning af lang varighed i lovens forstand. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9404 af 28/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-84549 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med bipolar lidelse, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 8. april 2024 afskedigede hende fra sin stilling. Det fremgik af et klinisk notat af 21. oktober 2024, at kvinden var diagnosticeret med bipolar affektiv lidelse. Kvinden havde oplyst, at diagnosen ikke medførte en begrænsning af kvindens arbejdsevne. På den baggrund vurderede nævnet, at kvinden ikke havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9406 af 28/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-87006 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med skizotypisk sindslidelse og PTSD, klagede over en virksomhed (indklagede). Kvinden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at virksomheden gav hende afslag på at medbringe sin servicehund i butikken. Om handicap Klager var diagnosticeret med skizotypisk sindslidelse og PTSD. Derudover var kvinden bevilliget en servicehund som hjælpemiddel efter servicelovens § 112. På den baggrund vurderede nævnet, at kvinden havde godtgjort, at hun havde et handicap i lovens forstand. Om afslaget Efter sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at kvinden fik afslag på at medbringe sin servicehund med den begrundelse, at hunde ikke var tilladt i indklagede butik. Nævnet vurderede herefter, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet havde herved lagt vægt på, at kvinden havde et behov for sin servicehund på grund af kvindens handicap. Det påhvilede herefter virksomheden at bevise, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling. Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere. Virksomheden havde ikke fremlagt oplysninger for nævnet, som kunne løfte denne bevisbyrde. Kvinden fik derfor medhold i sin klage og en godtgørelse på 2.500 kr. Nævnet havde ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på bl.a., at virksomheden efter det oplyste havde instrueret sine medarbejdere om, at personer med servicehund kan medbringe denne i butikken.
Endelig adm. afgørelse nr 9390 af 23/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - chikane - afvisning
Social- og Boligministeriet
J.nr.25-133058 En kvinde (klager) klagede over sin faglige organisation (indklagede). Kvinden mente, at den faglige organisation havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med den faglige organisations sagsbehandling. Kvinden havde en seksuel chikanesag mod sin arbejdsgiver, hvor den faglige organisation havde ydet bistand. Kvinden gjorde gældende, at den faglige organisation ved sin håndtering af kvindens sag havde modvirket en reel behandling af kvindens sag om seksuel chikane, og dermed havde begrænset kvindens mulighed for at søge ligebehandling. Nævnet vurderede, at kvinden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at den faglige organisation havde udsat kvinden for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med sin håndtering af kvindens sag. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9389 af 22/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - alder - social oprindelse - sagsbehandling - afvisning
Social- og Boligministeriet
J.nr.26-2407 En mand (klager) klagede over domstolene (indklagede). Manden mente, at domstolene havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, alder og social oprindelse i forbindelse med domstolenes sagsbehandling i forhold til, at manden manglede digitale kompetencer. Klagen angik desuden påstået forskelsbehandling i forbindelse med, at manden ikke kunne anvende sin iPad til at uploade filer til minretssag.dk. Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet traf den 9. december 2025 afgørelse om at afvise sagen. Afgørelsen var begrundet i, at manden trods anmodning herom, ikke havde godtgjort at have et handicap, der er omfattet af handicapdiskriminationsloven. Afgørelsen var også begrundet med, at den del af klagen, der vedrørte forskelsbehandling i forbindelse med, at manden ikke kunne bruge minretssag.dk, da han har en iPad, ikke vedrørte forskelsbehandling på grund af en af de diskriminationsgrunde, som Ligebehandlingsnævnet kan tage stilling til uden for arbejdsmarkedet. Manden klagede til Ligebehandlingsnævnet over sekretariatets afgørelse. Ligebehandlingsnævnet tiltrådte sekretariatets afgørelse om at afvise behandlingen af klagen. Manden havde i forbindelse med sin klage over sekretariatets afgørelse gjort gældende, at hans manglende digitale kompetencer var social- og aldersbetinget. Nævnet afviste denne del af klagen, da forholdet ikke vedrørte en af de diskriminationsgrunde, som Ligebehandlingsnævnet kan tage stilling til uden for arbejdsmarkedet. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9387 af 15/01/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - køn - religion og tro - afskedigelse - repressalier - afvisning
Social- og Boligministeriet
J.nr.25-40704 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde udsat hende for forskelsbehandling og repressalier på grund af køn, etnisk oprindelse og religion i forbindelse med, at kvinden blev afskediget. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at arbejdsgiveren havde udsat hende for forskelsbehandling. Der var endvidere ikke anledning til at formode, at afskedigelsen var udtryk for repressalier. Det var herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.