Retsinformation
Når du klikker på en afgørelse, åbner et nyt vindue med afgørelsen i sin helhed på retsinformation.dk.
Her kan du søge i Ligebehandlingsnævnets afgørelser over alle former for forskelsbehandling.
Endelig adm. afgørelse nr 10013 af 29/08/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-43917 En mand (klager), som var i forebyggende medicinsk behandling for HIV (PrEP), klagede over et forsikringsselskab (indklagede). Manden mente, at forsikringsselskabet havde udsat ham for indirekte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i forbindelse med, at manden fik afslag på at tegne en sygeforsikring i de sædvanlige grupper med henvisning til, at manden var i forebyggende HIV-behandling. Det fremgik af Danske Regioners opdaterede retningslinjer for udlevering af PrEP, at målgruppen for udlevering af PrEP er mænd, der har sex med mænd, og transkvinder eller transmænd, der har sex med mænd. Det fremgik videre af en mail fra Danske Regioner, at PrEP primært blev udleveret til denne målgruppe. Nævnet vurderede, at manden derved havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Nævnet vurderede, at hensynet til, at de øvrige medlemmer ikke skulle betale et højere kontingent, var objektivt begrundet i et sagligt formål. Forsikringsselskabet ændrede praksis den 20. januar 2023, således at personer, der er i forebyggende HIV-behandling, kunne optages i de almindelige grupper. Forsikringsselskabet kunne således med mindre indgribende midler have opnået det saglige formål om at undgå risikoen for, at de øvrige medlemmer skulle betale et højere kontingent. Nævnet vurderede på den baggrund, at forsikringsselskabet ikke havde godtgjort, at midlerne til at opfylde det saglige formål var hensigtsmæssige eller nødvendige. Manden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 5.000 kr. Sagen blev behandlet principielt.
Endelig adm. afgørelse nr 10015 af 29/08/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-32597 En mand (klager), hvis søn var diagnosticeret med infantil autisme og ADHD, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at manden blev afskediget fra sin stilling som salgs- og udviklingschef. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at mandens søn havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at manden forestod hovedparten af plejen af sønnen. Manden var derfor omfattet af beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven. Nævnet vurderede herefter, at arbejdsgiveren på afskedigelsestidspunktet burde vide, at mandens søn havde et handicap i lovens forstand. Arbejdsgiveren havde begrundet afskedigelsen af manden i den usikkerhed, der var forbundet med, hvornår og hvorvidt manden helt eller delvist kunne vende tilbage til arbejdet. Mandens fravær og usikkerheden om, hvornår manden kunne vende tilbage til arbejdet, skyldtes sønnens handicap og behov for pleje. Afskedigelsen var således begrundet i forhold, som var direkte forbundet med sønnens handicap. Manden havde på den baggrund påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sin søns handicap. Indklagede havde for nævnet gjort gældende, at det var nødvendigt at afskedige manden, idet mandens ulønnede orlov ikke var forenelig med arbejdsgiverens drift. Den betydelige usikkerhed om, hvornår manden ville vende tilbage til arbejdet indebar, at arbejdsgiveren ikke kunne planlægge driften på forsvarlig vis. Manden var blevet bevilget tabt arbejdsfortjeneste af sin bopælskommune til den 30. november 2022, da manden skulle passe sønnen. Kommunen ville senere vurdere, om bevillingen skulle forlænges. Manden oplyste den 29. oktober 2022 arbejdsgiveren om, at han troede, at der ville gå fem til seks måneder før, at han kunne vende tilbage til arbejdet. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden på afskedigelsestidspunktet ikke var disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling, ligesom der var en væsentlig usikkerhed om, hvorvidt og hvornår manden igen ville blive disponibel. På den baggrund havde arbejdsgiveren løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Manden fik derfor ikke medhold i klagen. Sagen blev behandlet principielt.
Endelig adm. afgørelse nr 10016 af 29/08/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-40101 En mand (klager) klagede over en virksomhed (indklagede). Manden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at manden og hans to venner, der var mænd, fik afslag på at komme på gæstelisten til flere natklubber i Danmark via en engelsk hjemmeside, da deres gruppe ikke bestod af mindst 50 % kvinder. Nævnet vurderede, at virksomheden på sin hjemmeside havde rettet sin virksomhed mod Danmark, og at virksomheden havde hensigt at handle med forbrugere med bopæl i Danmark. Nævnet fandtes herefter at have stedlig kompetence til at behandle sagen efter reglerne om forbrugerværneting i retsplejeloven. Tre medlemmer af nævnet vurderede, at virksomheden i forhold til ansøgning om at komme på gæstelisten til natklubber ikke leverede en tjenesteydelse i ligestillingslovens forstand. Disse tre medlemmer lagde blandt andet vægt på, at det var gratis at ansøge om at komme på gæstelisten. Det var herefter disse tre medlemmers opfattelse, at nævnet ikke kunne behandle klagen. To medlemmer af nævnet vurderede, at virksomheden leverede en tjenesteydelse i ligestillingslovens forstand. Disse to medlemmer lagde vægt på, at tjenesten ikke var gratis, da brugerne stillede sine personoplysninger til rådighed for virksomheden, herunder blandt andet navn, telefonnummer, e-mailadresse og billede. Virksomheden fandtes herefter at være pligtsubjekt efter ligestillingslovens § 1a. Disse to medlemmer vurderede også, at manden havde påvist faktiske omstændigheder for, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, og at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket. Disse to nævnsmedlemmer stemte derfor for at give manden medhold i klagen. Efter stemmeflertallet afviste nævnet at behandle klagen. Sagen blev behandlet principielt.
Endelig adm. afgørelse nr 10014 af 29/08/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-33174 En mand (klager), som var i forebyggende medicinsk behandling for HIV (PrEP), klagede over et forsikringsselskab (indklagede). Manden mente, at forsikringsselskabet havde udsat ham for indirekte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i forbindelse med, at manden fik annulleret sin sygeforsikring med henvisning til, at manden var i forebyggende HIV-behandling. Forsikringsselskabet gjorde gældende, at annulleringen af mandens sygeforsikring var begrundet i, at manden havde fortiet helbredsoplysninger. Nævnet vurderede på baggrund af ordlyden af annulleringen, at denne var begrundet i mandens forebyggende HIV-behandling. Nævnet vurderede også, manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Nævnet vurderede, at hensynet til, at de øvrige medlemmer ikke skulle betale et højere kontingent, var objektivt begrundet i et sagligt formål. Forsikringsselskabet ændrede praksis den 20. januar 2023, således at personer, der er i forebyggende HIV-behandling, kunne optages i de almindelige grupper. Forsikringsselskabet kunne således med mindre indgribende midler have opnået det saglige formål om at undgå risikoen for, at de øvrige medlemmer skulle betale et højere kontingent. Nævnet vurderede på den baggrund, at forsikringsselskabet ikke havde godtgjort, at midlerne til at opfylde det saglige formål var hensigtsmæssige eller nødvendige. Manden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 5.000 kr. Sagen blev behandlet principielt.
Endelig adm. afgørelse nr 10022 af 11/08/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-94554 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at kvinden blev afskediget under sit fravær efter barselsloven. Det fremgik af afskedigelsesbrevet, at afskedigelsen var begrundet i, at kvindens stilling blev nedlagt som følge af en omstrukturering, hvor der skulle afskediges 180 medarbejdere i koncernen. Arbejdsgiveren udarbejdede efter råd fra den juridiske afdeling og HR-afdelingen et skema, hvor man vurderede medarbejderne ud fra flere kriterier. Det var kvinden, der opnåede den laveste score i sin afdeling. Det var nævnets vurdering, at arbejdsgiveren ved den foretagne vurdering af de fire medarbejdere og ud fra sagens oplysninger i øvrigt havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af kvinden hverken helt eller delvis var begrundet i hendes fravær efter barselsloven. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 10017 af 11/08/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-94640 En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Kvinden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at kvinden modtog afslag på forsikringsdækning. Kvinden fik konstateret enterocele to år efter, at hun havde født sit barn. Forsikringsselskabet afslog at dække skaden, da forsikringsselskabet vurderede, at der ikke var oplysninger, der understøttede, at enterocelet var en pludselig opstået skade, eller en skade sket som følge af noget pludseligt. Nævnet vurderede, at kvinden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 10018 af 11/08/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-94417 En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Kvinden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at forsikringsselskabet afslog at dække kvindens skade i forbindelse med fødsel. Forsikringsselskabet begrundede afslaget med, at forsikringsselskabet ikke i de lægelige akter fandt dokumentation for, at der var sket et ulykkestilfælde, som var årsag til kvindens gener i form af prolaps. Nævnet vurderede, at kvinden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 10021 af 11/08/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-74973 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med seksuel chikane og repressalier i form af afskedigelse. Nævnet vurderede ud fra sagens oplysninger, at der var grundlag for at fastslå, at kvindens kollega over for kvinden havde udvist en adfærd, der var omfattet af ligebehandlingslovens definition om seksuel chikane. Nævnet lagde vægt på indholdet af en sms samt kvindens oplysninger om, hvad kollegaen havde sagt til kvinden, hvilket ikke var blevet bestridt af kollegaen. Det var nævnets vurdering, at arbejdsgiveren havde opfyldt sin forpligtelse til at stille et chikanefrit miljø til rådighed. Nævnet lagde vægt på, at arbejdsgiveren i nær tilknytning til at være blevet gjort bekendt med den seksuelle chikane reagerede på passende vis ved at afholde et møde med kollegaen, hvor det blev pålagt kollegaen, at han ikke skulle kontakte kvinden mere. Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen. Kvinden havde den 25. maj 2023 gjort arbejdsgiverens HR-medarbejder opmærksom på kollegaens adfærd. Den 30. maj 2023, kl. 03.25, skrev kvinden en mail til arbejdsgiveren med oplysning om, at hun var nødt til at sygemelde sig på grund af kollegaens adfærd. Kvinden beskrev i detaljer, hvad kollegaen havde sagt til hende, og hvordan hun havde oplevet det. Nævnet vurderede, at kvinden herved fremsatte et krav om ligebehandling. Den 30. maj 2023, kl. 10.27, blev kvinden afskediget. Det var nævnets vurdering, at der var en sådan nær tidsmæssig sammenhæng mellem kvindens orientering om den seksuelle chikane og afskedigelsen af hende, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling. Nævnet vurderede også, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for det modsatte. Kvinden fik derfor medhold i denne del af klagen og en godtgørelse på 180.000 kr. svarende til seks måneders løn.
Endelig adm. afgørelse nr 10023 af 11/08/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-69331 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med rygsøjlegigt klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 22. september 2022 afskedigede kvinden fra sin stilling som pædagog. På baggrund af sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at arbejdsgiveren havde undersøgt sin hjemmeside for ledige stillinger som aktivitetsmedarbejder inden for FOAs døgnoverenskomst. Derudover havde arbejdsgiveren drøftet to konkrete omplaceringsmuligheder med kvindens faglige organisation, og tilbudt kvinden at blive omfattet af en clearingsordning samt genplaceringsportal. To medlemmer vurderede, at arbejdsgiver ikke havde godtgjort, at tilpasningsforpligtelsen var opfyldt. Disse to medlemmer havde herved lagt vægt på, at arbejdsgiver ikke i tilstrækkelig grad havde afklaret, om der var konkrete stillinger, som kvinden var kompetent, egnet og disponibel til at varetage, og at man ikke tilbød klager en stilling. Et medlem vurderede, at arbejdsgiver havde foretaget tilstrækkelige bestræbelser på at opfylde sin tilpasningsforpligtelse. Dette medlem havde lagt vægt på, at der mellem kvinden og arbejdsgiver havde været konkret dialog om mulig omplacering til tre specifikke stillinger, og at kvinden, som sagen var oplyst for nævnet, ikke ønskede at tiltræde den eneste af de ledige stillinger, hun var kompetent, egnet og disponibel til at varetage. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 455.00 kr. svarende til 9 måneders løn.
Endelig adm. afgørelse nr 10020 af 11/08/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-85169 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev rokeret til en anden afdeling under barselsorlov. Arbejdsgiveren begrundede rokeringen den 13. januar 2022 med, at arbejdsgiveren skulle finde 27 medarbejdere, som kunne flyttes til prioriterede opgaver med kredsens sagsbehandling. Ved møde den 29. november 2022 traf arbejdsgiveren beslutning om at rokere klager tilbage, da der var blevet handlet ledelsesmæssigt forkert. Det blev oplyst, at den reelle begrundelse for rokeringen i stedet var, at kvinden var i et parforhold med en kollega i samme afdeling. Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at ændringen af kvindens stilling ikke helt eller delvis var begrundet i kvindens fravær efter barselsloven, da arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, hvorfor det var kvinden og ikke kvindens kæreste, der skulle rokeres, da beslutningen blev truffet i januar 2022. Kvinden fik derfor medhold i denne del af klagen og en godtgørelse, der skønsmæssigt blev fastsat til 50.000 kr. Den 14. marts 2023 besluttede arbejdsgiveren på ny, at kvinden skulle rokere til en anden afdeling, da arbejdsgiveren fandt det uhensigtsmæssigt, at kvinden og kvindens kæreste arbejdede i samme afdeling. Kvindens fravær efter barselsloven ophørte den 5. marts 2022. Det var nævnets vurdering, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at arbejdsgiveren havde vurderet kvinden og kvindens kæreste ud fra nogle konkrete kriterier, og arbejdsgiveren inddrog kvinden og kvindens kæreste i processen, men de havde ikke forslag til, hvordan arbejdsgiverens beslutning bedst kunne gennemføres. Arbejdsgiveren valgte herefter, at kvinden var den, der skulle rokeres til den anden afdeling. Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 10019 af 11/08/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-85249 En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Kvinden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på dækning af graviditetsrelaterede behandlingsudgifter. Forsikringsselskabet begrundede afslaget med, at der hovedsagligt var tale om en kosmetisk operation, der ikke ville være dækket i offentlig regi. På baggrund af sagens oplysninger var det nævnets vurdering, at kvinden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med forsikringsselskabets afslag på forsikringsdækning. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9927 af 18/07/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.25-73495 En mand (klager), der var fritaget fra Digital Post, klagede over sin arbejdsløshedskasse (indklagede). Manden mente, at arbejdsløshedskassen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsløshedskassen den 17. juni 2025 gav ham afslag på fritagelse fra digital kommunikation med arbejdsløshedskassen. På baggrund af sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at sagen var under behandling hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Nævnet fandt herefter, at klagen ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet. Nævnet havde herved lagt vægt på, at manden ikke havde udtømt sine administrative klagemuligheder. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9928 af 18/07/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.25-74364 En mand (klager) klagede over sin boligorganisation (indklagede). Manden mente, at boligorganisationen havde forskelsbehandlet ham på grund af alder og handicap i forbindelse med, at klager ikke havde mulighed for at møde fysisk op til afdelingsmøder og repræsentantskabsmøder i boligorganisationen. Om alder Klager har klaget over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at han ikke fysisk har mulighed for at møde til afdelingsmøder og repræsentantskabsmøder hos indklagede. Nævnet vurderer, at det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i denne del af klagen. Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke er forbud mod forskelsbehandling på grund af alder uden for arbejdsmarkedet. Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen. Om handicap Klager har klaget over, at han ikke fysisk er i stand til at deltage i afdelingsmøder og repræsentantskabsmøder hos indklagede grundet adgangsforholdene og afstanden til møderne. Nævnet lægger herefter til grund, at denne del af klagen reelt drejer sig om tilgængelighed. På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen. Nævnet afviser derfor også at behandle denne del af klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9926 af 11/07/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.25-54057 En kvinde (klager) sendte en håndskrevet klage til Ligebehandlingsnævnet. Kvindens breve var ikke læsbare for nævnet, og kvinden havde på trods af nævnets opfordringer ikke indsendt breve, der var læsbare for nævnet. Det var derfor ikke muligt for nævnet at finde ud af, hvordan kvinden mente, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling, hvem hun mente at være blevet udsat for forskelsbehandling af, og hvilken diskriminationsgrund hun mente sig udsat for forskelsbehandling på grund af. Det var herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9925 af 11/07/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.25-47241 En mand (klager) klagede over et fodboldforbund (indklagede). Manden mente, at fodboldforbundet havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at fodboldforbundet meldte ud, at der ville blive indført identitetskontrol med MitID ved køb af billetter til en pokalfinale. Identitetskontrollen blev dog ikke indført. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen reelt angik et spørgsmål om tilgængelighed. Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til tilgængelighed. Nævnet kunne allerede derfor ikke behandle klagen. Nævnet bemærkede, at der i øvrigt var tale om en klage over et hypotetisk forhold, da kravet om identitetskontrol med MitID ikke blev realiseret. Derudover havde manden ikke fremlagt dokumentation for, at han havde et handicap, ligesom han ikke havde redegjort for, hvorfor det påståede handicap forhindrede ham i at bruge MitID. Det var herefter tillige åbenbart, at der ikke kunne gives manden medhold i klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9924 af 10/07/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.25-65899 En kvinde (klager), der blev født i 1963, klagede over forskelsbehandling på grund af alder, fordi hun ikke kunne tegne en lønsikring, da hun var ældre end 55 år gammel. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at lønsikringen havde karakter af en social sikringsordning, som faldt uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Nævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9920 af 10/07/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.25-66228 En mand (klager), der lider af en nerveskade, ADHD og autisme, klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at manden fik afslag på ansættelse som IT-administrativ medarbejder hos kommunen. Ligebehandlingsnævnet traf den 17. februar 2025 afgørelse i en sag, hvor manden havde klaget over det samme forhold. Manden havde på trods af opfordring herom, ikke fremlagt dokumentation for sine lidelser. Nævnet vurderede, at manden ikke havde godtgjort, at han på tidspunktet for afslaget havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Det var herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i klagen, hvorfor nævnet afviste at behandle klagen. Manden havde i forbindelse med den nærværende sag fremlagt en udtalelse fra Ankestyrelsen. Af udtalelsen fremgik, at kommunen ikke havde overholdt pligten til at forhandle med mandens jobcenter efter reglerne om fortrinsadgang for personer med handicap i lov om kompensation til handicappede i erhverv. Manden havde ikke fremlagt dokumentation for sine lidelser. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen vedrørte samme forhold, som den klage nævnet tog stilling til ved afgørelsen af 17. februar 2025. Nævnet havde således tidligere taget stilling til en klage af samme indhold fra manden. Nævnet vurderede også, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på stillingen hos kommunen. Ankestyrelsens udtalelse kunne ikke ændre på vurderingen. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9921 af 10/07/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.25-66235 En mand (klager) klagede over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at manden fik afslag på en stilling som IT-supporter hos kommunen. Manden havde søgt stillingen med fortrinsadgang efter lov om kompensation til handicappede i erhverv. Manden havde fremlagt en udtalelse fra Ankestyrelsen, hvoraf det fremgik, at kommunen ikke havde overholdt reglerne om fortrinsadgang. Det fremgik af sagens oplysninger, at manden ikke havde den erfaring som IT-supporter og det kendskab til specifikke programmer, som kommunen søgte. Kommunen ansatte en person, som havde erfaring som IT-supporter og kendskab til programmerne. Der var herefter ikke oplysninger i sagen, som gav anledning til at formode, at mandens eventuelle handicap indgik i kommunens vurdering af klagers ansøgning. På den baggrund vurderede Ligebehandlingsnævnet, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Ankestyrelsens udtalelse om kommunens manglende overholdelse af reglerne om fortrinsadgang kunne ikke ændre på vurderingen. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9923 af 10/07/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.25-67414 En kvinde klagede på vegne af sin datter (klager), der var diagnosticeret med ADHD og havde nedsat hørelse, over en kommune (indklagede). Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet datteren på grund af handicap i forbindelse med, at kommunen indstillede klager til et specialiseret skoletilbud. Kvinden havde klaget over kommunens indstilling til Klagenævnet for Specialundervisning. Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet havde derefter afvist klagen, fordi Ligebehandlingsnævnet ikke kan behandle en klage, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen. Kvinden klagede til nævnet over sekretariatets afvisning. Efter sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at der fortsat verserede en klagesag i Klagenævnet for Specialundervisning. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen, idet klager ikke havde udtømt sin administrative klageadgang. Nævnet tiltrådte derfor sekretariatets afgørelse om at afvise behandlingen af klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9919 af 09/07/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.25-40911 En kvinde (klager), der kom fra Indien, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race og national oprindelse i forbindelse med, at kvindens uddannelsesaftale blev ophævet, da arbejdsgiveren vurdererede, at kvinden ikke havde de fornødne danskkundskaber til at gennemføre uddannelsen. Kvinden mente desuden, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race og national oprindelse i form af chikane under kvindens ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren. Det følger af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnet (LFF 2007-12-12 nr. 41 om forslag til lov om Ligebehandlingsnævnet), at nævnet ikke er kompetent til at behandle sager, der kan behandles i for eksempel Tvistighedsnævnet, som er nedsat i henhold til lov om erhvervsuddannelse. Kvindens uddannelsesforløb som SOSU-hjælper var reguleret af lov om erhvervsuddannelse. Det følger af lovens § 63, at tvistigheder mellem en elev og en oplæringsvirksomhed udelukkende kan indbringes for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet. Nævnet lagde efter arbejdsgiverens oplysninger til grund, at sagen ikke havde været behandlet i et fagligt udvalg eller ved Tvistighedsnævnet. Det fulgte herefter af nævnets faste praksis, at nævnet ikke havde kompetence til at behandle klagen. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.