Retsinformation
Når du klikker på en afgørelse, åbner et nyt vindue med afgørelsen i sin helhed på retsinformation.dk.
Afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet
Her kan du søge i Ligebehandlingsnævnets afgørelser over alle former for forskelsbehandling.
Endelig adm. afgørelse nr 9832 af 27/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - kompetence - afvisning
Socialministeriet
J.nr.24-122392 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med ADHD og Aspergers syndrom, samt havde en servicehund, klagede over et flyselskab (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede den 19. juli 2024 gav hende afslag på at medbringe sin servicehund i flykabinen. Om saglig kompetence Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven). Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly artikel 1, stk. 1, at der i denne forordning fastsættes regler for beskyttelse af og bistand til handicappede og bevægelseshæmmede personer, når de rejser med fly, både for at beskytte dem mod forskelsbehandling og for at sikre, at de får bistand. Ligebehandlingsnævnet er ikke tillagt kompetence til at behandle klager efter denne forordning. Trafikstyrelsen er den nationale håndhævelsesmyndighed for forordning om handicappede og bevægelseshæmmedes rettigheder, når de rejser med fly. En klage efter denne forordning skal derfor indgives til Trafikstyrelsen. Om stedlig kompetence Indklagede er et udenlandsk flyselskab, som ikke har dansk hjemting. Ligebehandlingsnævnet skulle derfor indledningsvist tage stilling til, om nævnet har den nødvendige stedlige kompetence til at behandle klagen. Nævnet kan behandle klager, der er omfattet af danske retsinstansers stedlige kompetence. Indklagede havde efter sine vedtægter hovedkvarter i Finland. På den baggrund vurderede nævnet, at Bruxelles I-forordningen fandt anvendelse i forhold til spørgsmålet om stedlig kompetence. Således som sagen var forelagt, lagde nævnet til grund, at klager indgik en kontrakt med rejsebureau A om transport med fly fra København til Larnaca og retur. Rejsebureau A indgik herefter en kontrakt med indklagede vedrørende returrejsen fra Larnaca til København med indklagede. På den baggrund fandt nævnet, at der ikke var opfyldelsesværneting efter Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr. 1, litra a og b. Nævnet havde herved lagt vægt på, at der ikke forelå oplysninger om, at der havde bestået et kontraktforhold mellem klager og indklagede. Nævnet fandt heller ikke, at der forelå stedlig kompetence efter Bruxelles I-forordningens øvrige bestemmelser. Nævnet afviste herefter at behandle klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9833 af 27/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - sundhed - ej medhold
Socialministeriet
J.nr.24-122682 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med Aspergers syndrom klagede over et hospital (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede den 5. juni 2023 sendte en underretning til klagers bopælskommune vedrørende klagers nyfødte barn. Ud fra sagens oplysninger fandt nævnet det godtgjort, at kvinden havde et handicap i lovens forstand. Den 5. juni 2023 sendte indklagede en underretning til klagers bopælskommune angående bekymring om forældreevne. Underretningen indeholdte bl.a. en række observationer, som indklagede fandt bekymrende i relation til forældreevnen. Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet havde lagt vægt på, at kvinden ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at hun ved indklagedes underretning til kommunen var blevet stillet ringere end andre på grund af sit handicap. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9834 af 27/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sexchikane - medhold
Socialministeriet
J.nr.24-50269 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver, der var et menighedsråd (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at klager var blevet udsat for seksuel chikane af sin kollega og i forbindelse med, at indklagede ikke havde håndteret denne seksuelle chikane. Klager oplyste, at hendes kollega havde kysset hende uden samtykke. Klager havde fremlagt en sms-korrespondance mellem klager og klagers kollega, hvoraf det bl.a. fremgik, at klager ikke havde givet samtykke til kysset, og at kollegaen erkendte, at han var gået for langt. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der var grundlag for at antage, at kollegaen over for klager havde udvist en adfærd, der var omfattet af ligebehandlingslovens definition af seksuel chikane. Det var herefter indklagede, der skulle bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, og at indklagede havde opfyldt sin pligt til at stille et chikanefrit miljø til rådighed, herunder at håndtere tilfælde af seksuel chikane. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet denne bevisbyrde. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at indklagede ikke effektivt sikrede, at klagers kollega ikke var på arbejde på samme tid som klager efter, at klager oplyste om den seksuelle chikane. Nævnet lagde desuden vægt på, at indklagede først gav klagers kollega en påtænkt advarsel efter henstilling fra provstiet. Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 25.000 kr. Sagen blev behandlet principielt.
Endelig adm. afgørelse nr 9835 af 27/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - sexchikane - medhold
Socialministeriet
J.nr.26-1343 En kvinde (klager) klagede over sin kollega (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at indklagede udsatte hende for seksuel chikane. Personer, der har været udsat for seksuel chikane i forbindelse med udførelse af deres arbejde, kan tilkendes en godtgørelse for tort fra den medarbejder, der har begået krænkelsen. Ligebehandlingsnævnet fik kompetence til at tilkende en sådan godtgørelse for tort, hvis forholdet fandt sted efter den 1. juli 2023. Nævnet vurderede, at forholdet fandt sted den 28. juli 2023, og at nævnet derfor havde kompetence til at vurdere, om der var grundlag for at tilkende klager en godtgørelse for tort. Klager gjorde gældende, at indklagede udsatte klager for seksuel chikane, da indklagede kyssede klager med åben mund og tunge, uden at klager gav samtykke hertil. Indklagede bestred klagers forklaring af hændelsen. Klager fremlagde en sms-korrespondance mellem klager og indklagede. Det fremgik af denne korrespondance, at klager ikke havde givet samtykke til kysset, og at klager oplevede dette som et overgreb. Det fremgik desuden af sms-korrespondancen, at indklagede med det samme vidste, at han var gået for langt, da han kyssede hende. Nævnet vurderede på det grundlag, at klager havde godtgjort, at hun er blevet udsat for seksuel chikane af indklagede. Nævnet vurderede desuden, at klager havde godtgjort, at betingelserne for at tilkende klager en godtgørelse for tort var opfyldt. Klager fik derfor medhold i klagen og en tortgodtgørelse på 10.000 kr. Sagen blev behandlet principielt.
Endelig adm. afgørelse nr 9836 af 27/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - forskellige priser - forsikring - ej medhold
Socialministeriet
J.nr.24-58715 En mand (klager), der var diagnosticeret med ADHD klagede over et pensionsselskab (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede den 1. maj 2024 tilbød klager forsikring for nedsat erhvervsevne mod forhøjet præmie på grund af hans ADHD-diagnose. Nævnet vurderede, at klager havde godtgjort, at klager havde et handicap, og at klager havde godtgjort, at der ved indklagedes beslutning var lagt vægt på klagers diagnose. Den 1. maj 2024 modtog klager et tilbud fra indklagede om forsikringsdækning ved nedsat erhvervsevne mod en forhøjet præmie på grund af klagers ADHD. Nævnet vurderede herefter, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Det var herefter indklagede, som skulle løfte bevisbyrden for, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling. Indklagede havde oplyst, at indklagede havde foretaget en vurdering af klagers risiko, hvorefter præmien skulle forhøjes med ca. 300 %. Nævnet vurderede herefter, at indklagede havde godtgjort, at forskelsbehandlingen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om økonomisk vinding, idet både offentlige og private virksomheder har et berettiget behov for at sikre et økonomisk udbytte. Spørgsmålet blev herefter, om det var nødvendigt for at opnå formålet, og om der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager. Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at indklagede havde godtgjort, at forskelsbehandlingen af klager var nødvendig for at opnå formålet, og at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager. Nævnet havde herved lagt vægt på, at indklagede havde foretaget en individuel og konkret vurdering af forsikringsrisikoen for klager. Klager fik derfor ikke medhold. Sagen blev behandlet principielt.
Endelig adm. afgørelse nr 9822 af 23/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - kompetence - retlig interesse - afvisning
Socialministeriet
J.nr.26-20286 En mand (klager) klagede over en virksomhed (indklagede). Klagen angik påstået forskelsbehandling i forbindelse med, at virksomheden ikke ønskede at samarbejde med et trossamfund på grund af situationen i Ukraine. Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet traf den 27. januar 2026 afgørelse om at afvise mandens klage. Afgørelsen var begrundet i, at klagen ikke vedrørte forskelsbehandling på grund af en af de diskriminationsgrunde, som Ligebehandlingsnævnet kan tage stilling til uden for arbejdsmarkedet, da klagen vedrørte forskelsbehandling på grund af national oprindelse. Klager klagede til Ligebehandlingsnævnet over sekretariatets afgørelse. Nævnet tiltrådte sekretariatets afgørelse og afviste at behandle denne del af klagen. Klager gjorde i forbindelse med sin klage over sekretariatets afvisning gældende, at klagen angik forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og race. Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse. Nævnet lagde vægt på, at det var trossamfundet, hvor manden arbejder, og ikke klager personligt, som virksomheden ikke ønskede at indgå et samarbejde med. Klager havde således ikke selv været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling. Nævnet lagde også vægt på, at der ikke var oplysninger i sagen, der indikerede, at virksomheden ikke ville indgå i samarbejde med trossamfundet på grund af klagers race og etniske oprindelse. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab
Endelig adm. afgørelse nr 9821 af 20/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om - øvrige - ej medhold
Socialministeriet
J.nr.26-21271 En mand (klager) havde den 9. november 2023 anmodet om aktindsigt i alle sine sager ved Ligebehandlingsnævnet. Den 25. januar 2024 traf sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet afgørelse om at give manden delvis aktindsigt i sagen med j.nr. 2013-6810-16330. Klager klagede over sekretariatets afgørelse, da han ønskede fuld aktindsigt. Nævnet tiltrådte sekretariatets afgørelse om aktindsigt. Klager kunne derfor ikke få aktindsigt i et dokument på sagen, der var udvekslet mellem sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet og Ligebehandlingsnævnet i forbindelse med forberedelsen af sagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9814 af 20/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - kommuner - sagsbehandling - afvisning
Socialministeriet
J.nr.26-19043 En mand (klager), der kom fra Ukraine, klagede over en kommune (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af national og etnisk oprindelse i forbindelse med kommunens jobcenters afgørelser. Den 11. februar 2026 traf sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet afgørelse om at afvise klagen, fordi klager ikke havde udnyttet sine administrative klagemuligheder, da han kunne klage til Ankestyrelsen over indklagedes afgørelser. Klager klagede herefter til Ligebehandlingsnævnet over sekretariatets afgørelse. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde udtømt sine administrative klagemuligheder. Nævnet tiltrådte derfor sekretariatets afgørelse om at afvise behandlingen af klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9815 af 20/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - køn - kompetence - afvisning
Socialministeriet
J.nr.26-19039 En kvinde (klager), der havde adopteret en dreng fra Sydafrika, klagede over en myndighed (indklagede). Klager mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at myndigheden havde oplyst, at klager skulle afholde resten af sin forældreorlov inden klagers adopterede søn fyldte ni år. Det fremgår af barselslovens § 11, at udsat forældreorlov skal afholdes inden barnet fylder ni år. Den 9. februar 2026 traf sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet afgørelse om at afvise sagen. Klager klagede til Ligebehandlingsnævnet over sekretariatets afgørelse. Barselslovens § 11 er kønsneutral. Der var derfor ikke tale om forskelsbehandling på grund af køn. Da klagen angik ordlyden af barselslovens § 11, angik klagen ikke en opgave inden for de områder, der er angivet i lov om etnisk ligebehandling. Nævnet vurderede derfor, at forholdet ikke var omfattet af lov om etnisk ligebehandlings anvendelsesområde. Forholdet faldt derfor uden for nævnets kompetence. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen, hvorfor nævnet tiltrådte sekretariatets afvisning af klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9816 af 20/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - afvisning
Socialministeriet
J.nr.26-19673 En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af sin sag om forskelsbehandling på grund af handicap. I sagen havde klager klaget over påstået forskelsbehandling i forbindelse med Familieretshusets standardansøgningsformular og afgørelse af 15. december 2025. Ligebehandlingsnævnet afviste ved afgørelse af 13. februar 2026 klagen. Samme dag henvendte kvinden sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen. Klager havde oplyst, at det var den anden forælder i sagen, som havde udfyldt standardansøgningsformularen om klager. Nævnet vurderede, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Nævnet havde herved lagt vægt på, at det forhold, at det var den anden forælder, som havde udfyldt den pågældende standardansøgningsformular, ikke havde væsentlig betydning for sagens afgørelse. Standardansøgningsformularens spørgsmål rettede sig således mod begge parter i sagen for Familieretshuset og ikke alene mod den ene part. Der forelå heller ikke i øvrigt særlige grunde, der kunne føre til, at sagen skulle genoptages. Efter nævnets faste praksis var der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9817 af 20/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - tilgængelighed - afvisning
Socialministeriet
J.nr.26-8511 En mand (klager), der var kørestolsbruger klagede over en biograf (indklagede). Manden mente, at biografen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at der ikke var kørestolsadgang til biografsalen. Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven stilles yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed mv., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt. En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed mv. må rettes til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor. Klagen drejede sig om manglende kørestolsadgang til en biografsal hos indklagede. Nævnet vurderede herefter, at klagen angik et spørgsmål om tilgængelighed. Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9818 af 20/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap – kommuner - sagsbehandling - afvisning
Socialministeriet
J.nr.26-18918 En mor klagede på vegne af sin søn (klager), der var diagnosticeret med gennemgribende mental udviklingsforstyrrelse, ADHD, OCD og speciel sensitivitet, klagede over en kommune (indklagede). Moren mente, at indklagede havde forskelsbehandlet klager på grund af handicap i forbindelse med kommunens sagsbehandling vedrørende klagers skolegang. Den 18. oktober 2025 klagede moren til Ligebehandlingsnævnet. Moren oplyste i klagen, at hun også havde klaget til Klagenævnet for Specialundervisning, Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand. Klagenævnet for Specialundervisning havde efterfølgende videresendt klagen til kommunen, som skulle træffe afgørelse inden for fire uger fra modtagelsen af den videresendte klage, hvorefter kommunen skulle sende sagen retur til Klagenævnet for Specialundervisning. Den 5. februar 2026 afviste Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet klagen, da nævnet ikke kan behandle en klage, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed. Moren klagede til Ligebehandlingsnævnet over sekretariatets afgørelse. Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at der fortsat verserede en sag hos kommunen, som skulle træffe afgørelse i sagen, hvorefter sagen skulle behandles i Klagenævnet for Specialundervisning. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen, idet de administrative klagemuligheder ikke var udtømt. Nævnet tiltrådte derfor sekretariatets afgørelse om at afvise behandlingen af klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9819 af 20/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - sagsbehandling - afvisning
Socialministeriet
J.nr.26-18922 En mor klagede på vegne af sin datter (klager), der var diagnosticeret med autisme og ADHD, klagede over en kommune (indklagede). Moren mente, at kommunen havde forskelsbehandlet datteren på grund af handicap i forbindelse med kommunens sagsbehandling vedrørende datterens skolegang. Den 18. oktober 2025 klagede moren til Ligebehandlingsnævnet. Moren oplyste i klagen, at hun også havde klaget til Klagenævnet for Specialundervisning, Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand. Klagenævnet for Specialundervisning havde efterfølgende videresendt klagen til kommunen, som skulle træffe afgørelse inden for fire uger fra modtagelsen af den videresendte klage, hvorefter kommunen skulle sende sagen retur til Klagenævnet for Specialundervisning. Den 5. februar 2026 traf sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet afgørelse om at afvise klagen, fordi Ligebehandlingsnævnet ikke kan behandle en klage, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen. Det gælder, uanset at den administrative klagemyndighed ikke kan forholde sig til spørgsmålet om forskelsbehandling. Moren klagede til Ligebehandlingsnævnet over sekretariatets afgørelse. Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at der fortsat verserede en sag hos kommunen, som skulle træffe afgørelse i sagen, hvorefter sagen skulle behandles i Klagenævnet for Specialundervisning. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen, idet de administrative klagemuligheder ikke var udtømte. Nævnet tiltrådte derfor sekretariatets afgørelse om at afvise behandlingen af klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9820 af 20/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - handicap - afskedigelse - ej handicap - afvisning
Socialministeriet
J.nr.25-97587 En kvinde (klager), der havde smerter i ryggen, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn og handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling. Klager havde blandt andet gjort gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling af sin leder som følge af hendes ”kvindelighed” og ”udstråling”. Klager havde til støtte herfor oplyst, at hun af sin mandlige kollega fik at vide, at han mente, at klagers leder ikke brød sig om klager som følge heraf. Nævnet vurderede, at klager med det oplyste ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i denne del af klagen. Nævnet lagde blandt andet vægt på den detaljerede begrundelse i afgørelsen om at afskedige klager, hvoraf det blandt andet fremgik, at afskedigelsen var begrundet i uoverensstemmelser mellem klager og klagers leder omkring hjemmearbejde og klagers kommunikation. Klager havde også gjort gældende, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Det fremgik af en lægeerklæring, som klager havde fremlagt, at kvinden havde kortvarige rygsmerter med en varighed på fem uger, og at der ikke var kliniske fund, der indikerede behov for yderligere udredning eller behandling. På den baggrund vurderede nævnet, at klager ikke havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet afviste derfor også denne del klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9813 af 17/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning
Socialministeriet
J.nr.25-17307 En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Klager mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på forsikringsdækning af en skade opstået efter fødsel. Efter fødslen trak klagers livmoder sig ikke sammen, hvilket medførte, at klager mistede 16 liter blod. Klager fik som følge heraf bortopereret sin livmoder. Indklagede begrundede afslagene med, at bortoperationen af klagers livmoder ikke var sket som følge af en ulykke omfattet af ulykkesforsikringen Nævnet vurderede, at klager ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet afviste derfor klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9812 af 17/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning
Socialministeriet
J.nr.25-17510 En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Klager mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på forsikringsdækning af skade opstået efter fødsel. Klager fik efter sin tredje graviditet kroniske bækkensmerter. Indklagede begrundede afslagene med, at klagers gener i forbindelse med bækkensmerterne ikke var opstået som følge af en ulykke omfattet af ulykkesforsikringen Nævnet vurderede, at klager ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet afviste derfor klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9810 af 17/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - genoptagelse - afvisning
Socialministeriet
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race – genoptagelse – afvisning J.nr.26-19125 En mand (klager) havde anmodet om genoptagelse af sin klage over et politisk parti (indklagede). Nævnet traf den 6. februar 2026 afgørelse om at afvise klagen over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race, da nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling i forbindelse med, at han fik afslag på en stilling hos det politiske parti. Klager gjorde til støtte for sin anmodning om genoptagelse bl.a. gældende, at nævnet ikke havde medtaget alle klagers bemærkninger i afgørelsen. Nævnet bemærkede, at alle klagers bemærkninger indgik i nævnets behandling af klagen. Parternes bemærkninger var, som angivet i afgørelsen, kun gengivet delvist, men dette betød ikke, at klagers bemærkninger ikke indgik i behandlingen af klagen. Der var ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der forelå heller ikke i øvrigt særlige grunde, der kunne føre til, at sagen skulle genoptages. Efter nævnets faste praksis var der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9811 af 17/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning
Socialministeriet
J.nr.24-114705 En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Klager mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at forsikringsselskabet afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel. Fødslen var gennemført ved kejsersnit. Forsikringsselskabet begrundede afslaget med, at der var tale om følger af lægelig behandling, og at skaden ikke var sket ved en pludselig hændelse. Nævnet vurderede, at klager ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9843 af 17/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - uanset handicap - afvisning
Socialministeriet
J.nr.25-134192 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med aspergers syndrom, klagede over sin A-kasse (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede gav klager afslag på dagpenge. Ligebehandlingsnævnet vurderede på baggrund af bl.a. Højesterets dom af 19. januar 2015 (U. 2015.1303H), at dagpenge er en social sikringsordning, der falder uden for forskelsbehandlingslovens og beskæftigelsesdirektivets anvendelsesområde. Nævnet behandlede herefter sagen efter handicapdiskriminationsloven. Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klagers eventuelle handicap havde betydning for indklagedes afgørelser om afslag på dagpenge. Det var herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9842 af 16/02/2026
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning
Socialministeriet
J.nr.25-7240 En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på forsikringsdækning af skade opstået efter fødsel. Kvinden fik efter fødslen konstateret rectocele. Indklagede begrundede afslagene med, at den bristning, som klager havde pådraget sig under fødslen, ikke kunne forklare klagers gener i tarmen, og at klagers gener i forbindelse med rectocele efter de lægelige oplysninger ikke var opstået som følge af en pludselig hændelse i forbindelse med fødslen. Nævnet vurderede, at klager ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.