Retsinformation
Når du klikker på en afgørelse, åbner et nyt vindue med afgørelsen i sin helhed på retsinformation.dk.
Her kan du søge i Ligebehandlingsnævnets afgørelser over alle former for forskelsbehandling.
Endelig adm. afgørelse nr 9107 af 25/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.25-17312 En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig under fødsel. Kvinden pådrog sig i forbindelse med fødslen en grad 2 bristning. Fødslen skete ved anvendelse af cup-forløsning. Forsikringsselskabet havde begrundet afslaget med, at skaden var en følge af lægelig behandling med henvisning til forsikringsbetingelserne i ulykkesforsikringen, der undtog følger af lægelig behandling, som ikke var nødvendiggjort af en skade, der var dækket af forsikringen. Nævnet vurderede, at kvinden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet henviste til nævnets faste praksis. Det var herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9080 af 24/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-54277 En mand (klager), der var født i 1960, klagede over en virksomhed (indklagede). Manden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet ham på grund af alder i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse. Manden havde til støtte herfor anført, at han levede op til kriterierne for at bestride jobbet, hvorfor manden gik ud fra, at han ikke blev inviteret til jobsamtale på grund af sin alder. På baggrund af sagens oplysninger vurdererede nævnet, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at manden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin alder. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9079 af 24/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-50152 En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Kvinden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at forsikringsselskabet afslog at dække den skade, kvinden havde pådraget sig ved fødsel. Fødslen skete ved anlæggelse af klip. Forsikringsselskabet afslog at anerkende skaden, da skaden var en følge af lægelig behandling, der ikke var nødvendiggjort af en ulykke, der var dækket af forsikringen. Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9078 af 24/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-37724 En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Forsikringsselskabet havde givet kvinden afslag på at dække en skade, som kvinden pådrog sig under fødsel. Forsikringsselskabet havde anerkendt, at afslaget var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn. Forsikringsselskabet havde i den forbindelse udbetalt en godtgørelse til kvinden på 5.000 kr. Kvinden mente, at hun var berettiget til en højere godtgørelse. Nævnet vurderede, at der var grundlag for at tilkende kvinden en yderligere godtgørelse, der skønsmæssigt kunne fastsættes til 5.000 kr.
Endelig adm. afgørelse nr 9085 af 24/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-6721 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med hjerteproblemer klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 31. maj 2023 afskedigede hende fra sin stilling som socialpædagog. Efter de foreliggende oplysninger var der for nævnet tvivl om, hvorvidt kvinden på afskedigelsestidspunktet var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentlige funktioner i sin stilling. Nævnet lagde ved denne vurdering bl.a. vægt på parternes uenighed omkring kvindens mulighed for at varetage opgaver, når hun var på arbejde. Nævnet lagde videre vægt på, at kvinden forud for afskedigelsen sygemeldte sig og afleverede sine arbejdsredskaber. Der er for nævnet tvivl om baggrunden herfor. En afklaring af disse spørgsmål kræver bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse ikke kan ske for nævnet, men skal ske for domstolene. Kvinden fik derfor ikke medhold i sin klage.
Endelig adm. afgørelse nr 9082 af 24/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-105295 En kvinde (klager), der havde senfølger efter smitte med covid-19, klagede over en myndighed (indklagede). Kvinden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun fik afslag på ansættelse i en introstilling som uddannelseslæge. Kvinden havde til jobsamtalen oplyst, at hun grundet senfølgerne kun kunne arbejde 22,5 timer om ugen. Kvinden modtog et afslag på ansættelse, da myndigheden ikke havde mulighed for, at kvinden kunne arbejde på nedsat tid under et uddannelsesforløb. Myndigheden oplyste, at det ikke var muligt at ansætte kvinden på nedsat tid, fordi myndigheden ikke ville kunne sammensætte et uddannelsesforløb på nedsat tid, der senere ville kunne blive godkendt. Myndigheden oplyste også, at det pågældende sygehus var en mindre afdeling, og at en ansættelse af kvinden ville betyde, at arbejdsgange og arbejdstider for det øvrige personale skulle ændres for at tilgodese kvindens behov. Dette ville ifølge myndigheden kræve for mange ressourcer. Det var nævnets vurdering, at myndigheden ikke havde dokumenteret, at det ikke var muligt at oprette en uddannelsesplan for kvinden, som kunne godkendes, og at myndigheden ikke havde godtgjort, at det ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for afdelingens drift, herunder hensynet til det øvrige personale, at kvindens uddannelsesforløb blev gennemført på deltid med en ugentlig arbejdstid på 22,5 timer. Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 50.000 kr.
Endelig adm. afgørelse nr 9083 af 24/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-42834 En kvinde (klager), der den 6. juni 2023 havde pådraget sig en hjernerystelse og et piskesmæld, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden blev afskediget fra sin stilling som psykolog hos arbejdsgiveren. Kvinden var fuldtidssygemeldt fra den 6. juni 2023 til den 12. juni 2023. Kvinden genoptog derefter arbejdet delvist og genoptrappede løbende sin arbejdstid frem til afskedigelsen den 30. januar 2024. På afskedigelsestidspunktet havde kvindens begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Vurderingen måtte derfor bero på en prognose. Den 15. december 2023 vurderede kvindens læge i en mulighedserklæring, at den optrapningsplan, som kvinden havde foreslået, var troværdig. Ifølge optrapningsplanen skulle kvinden være tilbage på fuld tid i slutningen af februar 2024. Det fremgik også af mulighedserklæringen, at det ”er lægeligt set velkendt at en commotio/hjernerystelse kan tage 6-18 mdr. at restituere over”. Varigheden var ikke oplyst i mulighedserklæringen. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet lagde vægt på, at kvinden ifølge optrapningsplanen ville være tilbage i slutningen af februar 2024. Nævnet lagde tillige vægt på, at kvinden selv havde anført, at der ikke var opgaver, som kvinden ikke kunne varetage. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9084 af 24/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-42847 En kvinde (klager), der havde revet sin akillessene over den 13. oktober 2022, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som pædagog hos arbejdsgiveren. Kvinden blev ansat hos arbejdsgiveren den 1. december 2022. Der var ikke oplysninger om, at kvindens akillessene havde medført sådanne funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre i perioden fra ansættelsen og frem til den 31. august 2023, hvor kvinden blev sygemeldt. Kvinden blev afskediget den 19. december 2023. På dette tidspunkt havde kvindens begrænsninger ikke haft lang varighed. Vurderingen måtte derfor bero på en prognose. Kvinden havde den 30. august 2023 fået oplyst, at den forventede varighed var tre til seks måneder. Klagers læge vurderede den 29. september 2023, at varigheden ville være tre måneder. Ligebehandlingsnævnet vurderede på den baggrund, at kvinden ikke havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9086 af 24/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-105267 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med følger efter en hjerneblødning, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 31. januar 2023 afskedigede hende fra sin stilling som projektsygeplejerske. Den 7. oktober 2021 blev kvinden sygemeldt på grund af en hjerneblødning. Det fremgik af de lægelige oplysninger, at kvinden havde følger efter hjerneblødningen i form af betydelig lammelse af venstre side. Den 12. september 2022 blev den forventede varighed vurderet til ½ år. På den baggrund vurderede nævnet, at kvinden havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Den 31. januar 2023 blev kvinden afskediget på grund af de driftsmæssige og økonomiske følger, som kvindens sygefravær medførte. Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet havde herved lagt vægt på, at kvindens sygefravær helt eller delvist var begrundet i kvindens handicap. Det var herefter arbejdsgiveren, der skulle bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, herunder at arbejdsgiveren havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a. På baggrund af sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at arbejdsgiveren havde iværksat en række hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger i form af virksomhedspraktik, personlig assistance, indretning af arbejdspladsen og arbejdsopgaver. Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at arbejdsgiveren havde godtgjort, at kvinden ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med stillingen som projektsygeplejerske. Nævnet havde herved særlig lagt vægt på funktionsbeskrivelsen for stillingen som projektsygeplejerske og oplysningerne om kvindens helbredsmæssige forhold, herunder de tilpasningsforanstaltninger, der var iværksat. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9087 af 24/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-53935 En mand (klager), der havde et udenlandskklingende navn, klagede over en virksomhed (indklagede). Manden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med, at han fik afslag på at leje en bolig hos virksomheden. Manden havde for nævnet fremlagt mailkorrespondance, hvori manden dels skrev i eget navn og dels skrev med det fiktive, danskklingende navn ”Jens”. Manden blev alene tilbudt en lejebolig hos virksomheden, da han henvendte sig under det fiktive navn ”Jens”. Henvendelserne skete nogenlunde samtidig og omhandlede samme lejemål. Nævnet vurderede, at der på den baggrund var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med sin henvendelse til virksomheden om et lejemål, var blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sin race og/eller etniske oprindelse. Det påhvilede herefter virksomheden at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Det var nævnets vurdering, at virksomheden ikke med sine mere overordnede oplysninger omkring tildeling af lejemål havde løftet denne bevisbyrde. Manden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 10.000 kr.
Endelig adm. afgørelse nr 9081 af 24/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-85613 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap ”by association” i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling. Den 26. januar 2023 havde kvinden modtaget en påtænkt opsigelse, da hun havde haft et omfattende fravær de seneste måneder, som primært var begrundet i hendes børns jævnlige sygdom, og da kvinden selv havde foreslået at møde på arbejde en gang om måneden. Den 13. marts 2023 blev kvinden afskediget fra sin stilling. Det fremgik af afskedigelsen, at den var begrundet i, at kvinden fra den 16. januar 2023 var sygemeldt på grund af egen sygdom, hvorfor kvinden var længerevarende fraværende uden snarlig udsigt til genoptagelse af arbejdet. Kvinden havde selv overfor nævnet oplyst, at hun var sygemeldt på grund af stress fra den 16. januar 2023. Da afskedigelsen af kvinden således var begrundet i kvindens eget sygefravær på grund af stress, var det nævnets vurdering, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap ”by association”. Det forhold, at arbejdsgiveren i den påtænkte afskedigelse af den 26. januar 2023 havde anført, at kvinden blev indstillet til afskedigelse på grund af sine børns jævnlige sygdom, kunne ikke føre til en anden vurdering. Nævnet tillagde det i den forbindelse vægt, at kvinden blev sygemeldt på grund af stress den 16. januar 2023, og at arbejdsgiveren først den 3. marts 2023 ved rundbordssamtale blev opmærksom på, at kvindens daværende sygemelding var på grund af kvindens egen sygdom. Kvinden fik herefter ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9070 af 17/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-20877 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med permanent dobbeltsidig nedsat hørelse, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden var blevet afskediget fra sin stilling som sprogkonsulent. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvindens hørenedsættelse udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Det var arbejdsgiveren, der skulle bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Arbejdsgiveren foreslog, at kvinden efter sygemelding skulle starte i arbejdsprøvning med 12 timer om ugen fordelt på fire dage med tre timer pr. dag. Arbejdsgiveren krævede, at de 12 timers arbejde blev udført i daginstitutionerne, ligesom kvindens arbejdstid ikke skulle medregnes i de 12 timer. Kvinden afslog arbejdsgiverens forslag. Kvinden foreslog i stedet, at de 12 timer blev fordelt på to dage med tre timers arbejde i daginstitution, to timers planlægning og fire timers transport. Det fremgik ikke af de lægelige oplysninger på afskedigelsestidspunktet, at de 12 til 15 timer, som kvindens læge mente var forsvarligt, skulle være inklusiv transporttid. En supplerende lægeattest, der var udarbejdet efter afskedigelsestidspunktet, kunne ikke ændre på vurderingen. Nævnet vurderede på baggrund af de samlede oplysninger, at kvinden ikke var egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i sin stilling på afskedigelsestidspunktet. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9069 af 17/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-1626 En kvinde (klager), som er af anden etnisk oprindelse end dansk, klagede over en kommune (indklagede). Kvinden mente, at kommunen havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med kommunens sagsbehandling og en sagsbehandlers udtalelser. Ligebehandlingsnævnet kunne ikke tage stilling til det materielle indhold i kommunens afgørelser, da afgørelserne vedrørte anvendelse og fortolkning af andre regler. Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at kvinden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med kommunens sagsbehandling. Kvinden fik derfor ikke medhold i den del af klagen, der handlede om kommunens sagsbehandling. Der var tvivl om det nærmere indhold af samtalerne mellem kvinden og sagsbehandleren, herunder, om der som påstået af kvinden, blev fremsat racistiske udtalelser. Nævnet vurderede, at dette spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle den del af klagen, der handlede om sagsbehandlerens udtalelser.
Endelig adm. afgørelse nr 9104 af 17/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.25-102467 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med kvindens ansættelsesforløb og udbetaling af løn. Kvinden havde oplyst, at hun ikke fik udbetalt korrekt løn af arbejdsgiveren. Kvinden gjorde gældende, at hun ikke fik udbetalt korrekt løn på grund af sin etniske oprindelse. Til støtte for sin påstand havde kvinden henvist til, at hun ikke fik den hjælp, hun havde brug for fra arbejdsgiveren, at arbejdsgiveren sandsynligvis antog, at kvinden ikke kendte sine rettigheder efter de danske regler, og at der opstod misforståelser på grund af den sproglige barriere. Det var nævnets vurdering, at kvinden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9105 af 17/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.25-102540 En mand (klager) klagede over et hotel (indklagede). Manden mente, at hotellet havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med, at hotellet annullerede mandens booking. Manden havde til støtte for sin påstand henvist til, at hotellet kun var bekendt med mandens betalingsoplysninger og mandens navn. Da der ikke var problemer med mandens betalingsoplysninger, formodede manden, at hotellet annullerede hans reservation, fordi han har et arabisk navn. Det var nævnets vurdering, at alene det forhold, at hotellet annullerede mandens hotelreservation uden angivelse af en grund, og at manden har et arabisk navn, ikke var tilstrækkeligt til, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9106 af 17/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-90395 En mand (klager), der kom fra Rumænien, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af national oprindelse i forbindelse med mandens løn. Manden mente også, at arbejdsgiveren havde udsat ham for repressalier i forbindelse med, at manden blev afskediget. Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at eventuelle fejl i mandens lønudbetalinger skyldtes mandens nationale oprindelse. Nævnet vurderede også, at manden ikke havde godtgjort, at afskedigelsen skyldtes mandens lønkrav. Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kan få medhold i klagen. Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Endelig adm. afgørelse nr 9076 af 17/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-54195 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun under graviditet blev afskediget fra sin stilling. Begrundelsen for afskedigelsen af kvinden var, at kommunen havde valgt at stoppe samarbejdet med arbejdsgiveren vedrørende den borger, som kvinden ifølge sin ansættelseskontrakt var tilknyttet. Der var i alt tilknyttet 11 medarbejdere til den pågældende borger, herunder seks fastansatte. Alle medarbejdere, der var tilknyttet den pågældende borger, blev afskediget. Nævnet lagde til grund, at ingen af de øvrige 10 medarbejdere, der blev opsagt, blev omplaceret i forbindelse med afskedigelsen. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger fandt nævnet, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af kvinden ikke var begrundet i kvindens graviditet. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 9075 af 17/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-42803 En kvinde (klager) klagede over en myndighed (indklagede). Kvinden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun fik afslag på ansættelse med den begrundelse, at det var nødvendigt, at kandidaten i stillingen kunne arbejde 15 til 20 timer ugen. Til jobsamtalen oplyste kvinden, at hun kun ville kunne arbejde 12 timer om ugen. Det kunne efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at myndigheden modtog 98 ansøgninger til den opslåede deltidsstilling som kontorfunktionær på 15-20 timer. Det var i opslaget angivet, at ansøgere måske var visiteret til fleksjob eller ønskede et seniorjob. Myndigheden indkaldte syv ansøgere til samtale, herunder kvinden. Seks ud af de syv ansøgere havde efter det oplyste skånehensyn. Den kandidat, myndigheden valgte, havde skånehensyn. Myndigheden oplyste i afslaget til kvinden, at man havde forsøgt at finde en kollega, som styrkede teamet med sine personlige kvalifikationer, og som også havde den faglighed og erfaring, der var brug for i stillingen. Myndigheden oplyste senere, at kvinden ikke var den bedst kvalificerede ansøger til stillingen, hverken personligt eller fagligt. Efter en samlet vurdering var det nævnets vurdering, at myndigheden havde løftet bevisbyrden for, at myndigheden ikke havde krænket ligebehandlingsprincippet. Kvinden fik derfor ikke medhold.
Endelig adm. afgørelse nr 9074 af 17/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-15966 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at kvinden fik afslag på at få overført omsorgsdage til året efter. Da kvinden var forhindret i at afholde omsorgsdagene på grund af graviditetsbetinget sygefravær, vurderede nævnet, at der var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at kvinden ved afslaget blev udsat for negativ forskelsbehandling i forbindelse med graviditet. Ligebehandlingsnævnet havde ved principiel afgørelse af 25. juni 2020 truffet afgørelse om, at det i en lignende situation var udtryk for forskelsbehandling, at en gravid eller barslende medarbejder ikke kunne overføre sine omsorgsdage. Det var herefter nævnets vurdering, at arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket. Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 10.000 kr.
Endelig adm. afgørelse nr 9073 af 17/11/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-7707 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at kvinden fik afslag på at få overført omsorgsdage til året efter. Da kvinden var forhindret i at afholde omsorgsdagene på grund af graviditetsbetinget sygefravær, vurderede nævnet, at der var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at kvinden ved afslaget blev udsat for negativ forskelsbehandling i forbindelse med graviditet. Ligebehandlingsnævnet havde ved principiel afgørelse af 25. juni 2020 truffet afgørelse om, at det i en lignende situation var udtryk for forskelsbehandling, at en gravid eller barslende medarbejder ikke kunne overføre sine omsorgsdage. Det var herefter nævnets vurdering, at arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket. Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 10.000 kr.