Retsinformation
Når du klikker på en afgørelse, åbner et nyt vindue med afgørelsen i sin helhed på retsinformation.dk.
Her kan du søge i Ligebehandlingsnævnets afgørelser over alle former for forskelsbehandling.
Endelig adm. afgørelse nr 10165 af 29/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-20963 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med ADHD, klagede over en andelsboligforening (indklagede). Kvinden mente, at andelsboligforeningen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at boligforeningen den 15. november 2023 gav hende afslag på at holde servicehund. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden havde godtgjort, at hun havde et handicap i lovens forstand. Den 15. november 2023 fik kvinden afslag på dispensation til at holde servicehund i sin andelsbolig. Det fremgik af de lægelige oplysninger af 17. marts 2021, at det anbefales, at kvinden som led i sin behandling får en servicehund. Nævnet vurderede herefter, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med boligforeningens afslag på, at kvinden kunne holde servicehund i sin andelsbolig. Det var herefter boligforeningen som skulle bevise, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap. Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere. Boligforeningen havde ikke fremlagt oplysninger for nævnet, som kunne løfte denne bevisbyrde. Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelsen på 10.000 kr.
Endelig adm. afgørelse nr 10164 af 29/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-85650 En mand (klager), der havde fået amputeret det ene ben, klagede over Samarbejdsudvalget for almen praksis i en region (indklagede). Manden mente, at Samarbejdsudvalget havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at Samarbejdsudvalget havde truffet afgørelse om fritagelse for lægevagter. Manden ejede, og drev sammen med to andre læger, en lægeklinik. Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klager, der kan indbringes for anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen. Efter nævnets faste praksis omfatter dette situationer, hvor klager ikke har udnyttet en administrativ klagemulighed inden for klagefristen. Manden klagede den 5. september 2023 over Samarbejdsudvalgets afgørelse til Landssamarbejdsudvalget. Landssamarbejdsudvalget afviste den 6. september 2023 at behandle sagen, da ankefristen var overskredet. Klagefristen var seks uger fra den 30. juni 2023, hvorfor fristen udløb den 11. august 2023. Manden havde herefter ikke udnyttet sine administrative klagemuligheder. Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 10160 af 29/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-95319 En mand (klager) klagede over en virksomhed (indklagede). Manden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med, at han skulle leje en bil. Manden oplyste, at han i december 2022 havde aftalt med virksomheden, at han skulle betale én måneds ydelse i depositum, svarende til 8.000 kr., i forbindelse med leasing af en bil. Da manden i februar 2023 kontaktede virksomheden igen, fik han oplyst, at han skulle betale et depositum på 15.000 kr. Manden oplyste for nævnet, at han først oplyste sit navn til virksomheden i februar 2023. Manden havde herefter en korrespondance med virksomheden under navnet ”Jytte”. Virksomheden oplyste til ”Jytte”, at depositum svarede til én måneds ydelse. Det fremgik af et skærmbillede fra virksomhedens hjemmeside, at der på alle biler skulle betales depositum svarende til én måneds leje. Det var nævnets vurdering, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Nævnet vurderede, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Manden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 5.000 kr.
Endelig adm. afgørelse nr 10157 af 29/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-101424 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med seksuel chikane og repressalier i form af afskedigelse. Kvindens kollega havde sendt to beskeder til kvinden, hvor han kaldte kvinden for ”bad girl” og ”baby”. Nævnet vurderede på den baggrund, at der var grundlag til at fastslå, at kvindens kollega over for kvinden havde udvist en adfærd, der var omfattet af ligebehandlingslovens definition om seksuel chikane. Det var herefter nævnets vurdering, at arbejdsgiveren havde opfyldt sin forpligtelse til at stille et chikanefrit miljø til rådighed. Nævnet lagde vægt på, at arbejdsgiveren i nær tilknytning til at være blevet gjort bekendt med den seksuelle chikane reagerede på passende vis ved at arbejdsgiverens CFO indskærpede over for kollegaen, at han skulle overveje sit sprogbrug over for kvinden, og ved senere at afskedige kollegaen og forbyde ham fra at tage kontakt til sine kollegaer i opsigelsesperioden. Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen. Den 29. maj og den 10. juli 2023 fremsatte kvinden et krav om ligebehandling, og den 28. juli 2023 blev kvinden varslet en stillingsændring. Nævnet vurderede på den baggrund, at der var en sådan tidsmæssig sammenhæng mellem kvindens krav om ligebehandling og den varslede stillingsændring, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder. Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde løftet denne bevisbyrde, da arbejdsgiveren ikke havde fremlagt skriftlig dokumentation, der understøttede arbejdsgiverens påstand om, at stillingsændringen var begrundet i performance- og samarbejdsvanskeligheder. Kvinden fik derfor medhold i denne del af klagen og en godtgørelse på 765.000 kr., svarende til 9 måneders løn.
Endelig adm. afgørelse nr 10158 af 29/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-3173 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i form af seksuel chikane og repressalier i form af afskedigelse i forbindelse med, at kvinden ikke fik forlænget sin ansættelse hos arbejdsgiveren. Kvinden havde oplyst, at service- og indkøbschefen hos arbejdsgiveren til en julefrokost havde berørt kvindens bagdel. Arbejdsgiveren bestred dette. Kvinden havde desuden oplyst, at arbejdsgiverne havde lovet hende, at hendes tidsbegrænsede stilling ville blive forlænget yderligere. Arbejdsgiveren bestred dette. Der var for nævnet tvivl om det faktiske hændelsesforløb til julefrokosten. Der var desuden for nævnet tvivl om, hvorvidt kvinden var blevet lovet en yderligere forlængelse af sin tidsbegrænsede ansættelse. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 10161 af 29/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-85149 En kvinde (klager) klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling. Kvinden var ansat i fleksjob i 25 timer om ugen. Kommunen traf under kvindens ansættelse afgørelse om ophør af kvindens fleksjobydelse. Kvinden modtog herefter en opsigelse fra arbejdsgiveren med den begrundelse, at kvinden havde meddelt, at hun havde behov for at finde et job, hvor hun kunne tjene en bedre løn. I opsigelsen fremgik, at kvinden efter gensidig aftale oppebar fuld løn i sin opsigelsesperiode, og at hun blev fritstillet resten af opsigelsesperioden efter afvikling af tre ugers ferie. Det var ubestridt, at kvinden havde tilkendegivet over for arbejdsgiveren, at kommunens beslutning om ophør af kvindens fleksjobydelse kunne betyde, at kvinden måtte finde et andet arbejde med en højere løn tættere på kvindens bopæl. På baggrund af indholdet af opsigelsen og sagens oplysninger i øvrig var det nævnets vurdering, at kvinden ikke havde påvist, at hun havde været udsat for en ugunstig behandling. Kvinden havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 10159 af 29/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.24-12747 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget under graviditet. Arbejdsgiveren havde begrundet afskedigelsen med, at arbejdsgiveren havde mistet tilliden til kvinden, da kvinden ikke havde overholdt sin sandhedspligt i forbindelse med, at kvinden havde oplyst, at hun deltog i et møde, der ikke fandt sted, og efterfølgende refererede til mødet over for sine kollegaer. Det var nævnets vurdering, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at den manglende tillid til kvinden var årsagen til afskedigelsen. Arbejdsgiveren havde derfor ikke godtgjort, at kvindens graviditet ikke indgik i beslutningen om at afskedige hende. Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 310.000 kr. svarende til seks måneders løn.
Endelig adm. afgørelse nr 10162 af 29/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-94817 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med OCD, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling. Kvinden var ansat i fleksjob med 20 timer om ugen. Arbejdsgiveren angav, at afskedigelsen var begrundet i, at der var opstået et behov for en medarbejder på fuld tid. Nævnet vurderede derfor, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder for, som gav anledning til at formode, at kvinden havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Det var nævnets vurdering, at arbejdsgiveren ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse, idet arbejdsgiveren ikke inden afskedigelsen af kvinden forsøgte at rekruttere en sekretær til at arbejde 17 timer ugentligt, ligesom arbejdsgiveren ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at det ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde at have to deltidsmedarbejdere ansat. Arbejdsgiveren undersøgte heller ikke i tilstrækkeligt omfang mulighederne for ændring af kvindens arbejdsopgaver eller omplacering af hende til en anden stilling. Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 180.000 kr. svarende til ni måneders løn.
Endelig adm. afgørelse nr 10163 af 29/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-85614 En mand (klager), der var diagnosticeret med spinalstenose, klagede over Samarbejdsudvalget for almen praksis i en region (indklagede). Manden mente, at Samarbejdsudvalget havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at Samarbejdsudvalget havde truffet afgørelse om fritagelse for lægevagter. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på grund af handicap, således at han havde en individuel og aktuel interesse i sagen. Nævnet lagde vægt på, at vagtforpligtelsen i den lægepraksis, hvor manden var ansat, påhvilede mandens arbejdsgiver. Nævnet lagde også vægt på, at Samarbejdsudvalgets afgørelse var truffet på baggrund af en klage fra mandens arbejdsgiver, der var part i sagen hos Samarbejdsudvalget. Nævnet afviste derfor at behandle klagen, da manden ikke havde retlig interesse i sagen.
Endelig adm. afgørelse nr 10154 af 26/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-74077 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun under graviditet blev afskediget. Det var nævnets vurdering, at arbejdsgiveren ikke havde løftet den omvendte bevisbyrde. Nævnet lagde navnlig vægt på indholdet af afskedigelsessamtalen, hvor kvindens leder blandt andet udtalte, at kvindens forestående fravær efter barselsloven gjorde det umuligt for arbejdsgiveren at få det til at fungere på en fornuftig måde. Nævnet lagde endvidere vægt på den nære tidsmæssige sammenhæng mellem oplysningen om graviditeten den 7. juni 2023 og afskedigelsen den 12. juni 2023. Kvinden fik derfor medhold i denne del af klagen og en godtgørelse svarende til ni måneders løn. Kvinden havde desuden gjort gældende, at hun i forbindelse med sin ansættelse blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn i form af anden mindre gunstig behandling, chikane og/eller repressalier. Det var nævnets vurdering, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der underbyggede, at arbejdsgiveren havde udsat kvinden for anden mindre gunstig behandling, chikane eller repressalier. Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 10153 af 26/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-75050 En kvinde (klager), der var døv, klagede over en tandlægeskole (indklagede). Kvinden mente, at tandlægeskolen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden fik afslag på at komme til forundersøgelse med henblik på at vurdere, om kvinden kunne bruges i studenterbehandlingen på tandlægeskolen. Afslaget var begrundet i tandlægeskolens retningslinjer, hvorefter tandlægeskolen ikke kunne indskrive en person til behandling, hvis personen havde behov for tolkning. Nævnet vurderede, at tandlægeskolens afslag, der tilsyneladende var baseret på neutrale kriterier, stillede kvinden, der på grund af sit handicap havde behov for tegnsprogstolkning, ringere end andre. Det var nævnets vurdering, at den indirekte forskelsbehandling af kvinden var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre gennemførelsen af de studerendes uddannelse i henhold til uddannelsens læringsmål. Nævnet vurderede imidlertid, at tandlægeskolen ikke havde godtgjort, at det var nødvendigt at afvise kvinden fra at komme til forundersøgelse, for at opnå det saglige formål, om at sikre de studerendes uddannelse. Nævnet lagde vægt på, at tandlægeskolen ikke nærmere havde dokumenteret, at det ikke var muligt at gennemføre undervisningen, selvom en af patienterne havde en tolk med. Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 5.000 kr.
Endelig adm. afgørelse nr 10152 af 26/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-90096 En kvinde (klager), der havde piskesmæld, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden ved en afskedigelsesrunde blev afskediget fra sin stilling. Nævnet vurderede, at kvinden havde godtgjort, at hun havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Det var nævnets vurdering, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet lagde vægt på, at de kriterier, som arbejdsgiveren havde anvendt ved vurderingen af, hvem der skulle afskediges, ikke stillede kvinden ringere end sine kollegaer som følge af kvindens handicap og behov for nedsat tid. Det var nævnets vurdering, at kvindens handicap ikke indebar, at hun var mindre tilbøjelig til at opnå en positiv vurdering i forhold til de pågældende kriterier, som var baseret på faglige kvalifikationer, motivation og samarbejdsevne. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 10150 af 26/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-74068 En mand (klager), der var diagnosticeret med træthed og hovedpine efter en trafikulykke i 2007, og på den baggrund havde været ansat i et fleksjob siden 2010, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede 1) og en kommune (indklagede 2). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med ansættelsesvilkårene i fleksjobbet. Manden mente også, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med kommunens sagsbehandling af mandens fleksjob hos arbejdsgiveren. Manden havde blandt andet klaget over sagsbehandlingstiden i forbindelse med, at mandens arbejdstid i sommeren 2022 blev ændret i nedadgående retning, at ændringen reelt var en omlægning af mandens arbejdstid samt arbejdsgiverens anvendelse af feriereglerne. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Ligebehandlingsnævnet vurderede herefter, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at arbejdsgiveren eller kommunen havde udsat manden for forskelsbehandling på grund af handicap. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 10155 af 26/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-85624 En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som overlæge i reumatologi under graviditet. Arbejdsgiveren oplyste, at afskedigelsen var begrundet i en lav omsætning. Arbejdsgiveren oplyste desuden, at kvinden havde sagt nej til en stilling med arbejdsplads på flere lokationer, og en timelønnet ansættelse med arbejdssted i to forskellige byer. Da kvinden blev afskediget fra sin stilling under graviditet, var det arbejdsgiveren, der skulle bevise, af afskedigelsen ikke var begrundet i graviditeten. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde løftet denne bevisbyrde. Nævnet lagde vægt på den nære tidsmæssige sammenhæng mellem kvindens oplysning om sin graviditet den 5. juni 2023 og afskedigelsen den 22. juni 2023. Nævnet lagde desuden vægt på, at arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at de tilbød kvinden at fortsætte i sin stilling med arbejdsplads på flere lokationer, eller tilbød kvinden en timelønnet ansættelse med arbejdssted i to forskellige byer. Nævnet havde videre lagt vægt på den beskedne nedgang af omsætning i kvindens afdeling, Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 450.000 kr. svarende til 6 måneders løn.
Endelig adm. afgørelse nr 10156 af 26/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-80002 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med OCD, overdreven sygdomsangst og ADHD, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden blev afskediget fra sin stilling som pædagogisk medarbejder. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, ligesom kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, da afskedigelsen var begrundet i kvindens lange sygefravær, da hun havde oplyst, at hun ikke havde nogen funktionsevne tilbage, og da hun var blevet tilkendt førtidspension. Nævnet vurderede også, at kommunen på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at kvinden havde et handicap i lovens forstand. Kvinden var sygemeldt fra den 29. august 2022 og frem til, at hun blev afskediget den 31. august 2023. Det fremgik af sagens lægelige oplysninger, at kvindens funktionsevne var påvirket betydeligt, ligesom kvinden blev tilkendt førtidspension den 1. juli 2023. Kvinden havde desuden oplyst, at hun ikke havde nogen erhvervsevne tilbage. Nævnet vurderede herefter, at kvinden på afskedigelsestidspunktet ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling, og at der ikke var udsigt til, at dette ville ændre sig. Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen. Kvinden mente desuden, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i form af chikane under sit ansættelsesforhold. Kvinden havde oplyst, at kvindens kollegaer udelukkede kvinden under sit ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren. Kvinden havde ligeledes oplyst, at kvindens leder blandt andet havde sagt til hende, at hvis kvinden gik ned i tid, ville det kun gå ud over beboerne. Kommunen havde bestridt kvindens oplysninger. Der var på den baggrund for nævnet tvivl om, hvorvidt kvinden under sit ansættelsesforhold blev udelukket af sine kollegaer, og om hvorvidt de af kvinden nævnte udtalelser blev fremsat af kvindens kollegaer og den daglige leder. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagens resultat, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 10149 af 26/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-90031 En kvinde (klager), der var diagnosticeret med PTSD klagede over en slikbutik (indklagede). Kvinden mente, at slikbutikken havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at slikbutikken den 22. september 2023 gav kvinden afslag på at medbringe sin servicehund. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden havde godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand. På baggrund af sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at slikbutikken den 22. september 2023 gav kvinden afslag på, at hun kunne medbringe sin servicehund i slikbutikken. Nævnet fandt herefter, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Det påhviler herefter slikbutikken at bevise, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling. Slikbutikken har oplyst, at årsagen til afslaget på, at kvinden kunne medbringe sin servicehund, var hensynet til hygiejnen og fødevaresikkerheden i slikbutikken. Nævnet vurderede herefter, at slikbutikken havde godtgjort, at forskelsbehandlingen af kvinden var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre hygiejnen og fødevaresikkerheden. Spørgsmålet blev herefter, om forskelsbehandlingen af kvinden var nødvendig for at opnå formålene om at sikre hygiejnen og fødevaresikkerheden i slikbutikken. Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at slikbutikken ikke havde godtgjort, at forskelsbehandlingen af kvinden var nødvendig for at opnå formålene om at sikre hygiejnen og fødevaresikkerheden i slikbutikken. Nævnet havde herved lagt vægt på, at slikbutikken ikke nærmere havde dokumenteret, at det ikke var muligt at indrette sig på en sådan måde, at kvinden kunne medbringe sin servicehund i slikbutikken, uden at hensynet til hygiejnen og fødevaresikkerheden blev tilsidesat. Kvinden fik derfor medhold og en godtgørelse på 5.000 kr.
Endelig adm. afgørelse nr 10151 af 26/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-85634 En kvinde (klager), der havde en skulderskade og en knæskade, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling. Kvinden var ansat som husassistent i fleksjob på 6,5 time om ugen. Afskedigelsen af kvinden af 31. oktober 2022 var begrundet i arbejdsgiverens økonomiske situation og overforbruget af normeringer, der nødvendiggjorde personalereduktioner. Da kvinden blev udvalgt til afskedigelse på grund af, at der ikke var arbejdsopgaver til hende, som var forenelige med hendes skånehensyn, og da arbejdsgiveren i forbindelse med personalereduktionerne kun afskedigede medarbejdere, som var ansat i fleksjob, vurderede nævnet, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Der var for nævnet tvivl om, hvilke opgaver kvinden varetog hos arbejdsgiveren, hvilke opgaver kvinden var i stand til at varetage med sine skånebehov, samt hvorvidt der var opgaver hos arbejdsgiveren, som kvinden kunne varetage efter besparelserne. Der var ligeledes for nævnet tvivl om, hvorvidt der var passende ledige stillinger til kvinden andre steder hos arbejdsgiveren på tidspunktet for kvindens afskedigelse, og om arbejdsgiveren forgæves forsøgte at kontakte kvinden under kvindens sygemelding med henblik på omplaceringsmuligheder. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 10144 af 08/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-69333 En kvinde (klager), der havde en betændelsestilstand i sit højre håndled, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden blev afskediget fra sin stilling som pædagogisk assistent. Kvindens gener havde første gang i juni 2022 et omfang, hvor det medførte et kortvarigt sygefravær. I august 2022 havde kvinden også kortvarigt sygefravær, og der blev lavet en aftale om at kompensere for kvindens funktionsnedsættelse. Den 10. oktober 2022 blev kvinden fuldtidssygemeldt. Den 6. december 2022 genoptog hun arbejdet delvist. Hun blev afskediget den 30. marts 2023. På afskedigelsestidspunktet havde kvindens begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Vurderingen af, om lidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, måtte derfor bero på en prognose. Af en lægeerklæring fra 7. marts 2023 fremgik, at kvinden ikke var klar til at genoptage arbejdet på fuld tid. Tidsperspektivet var svært at angive, men lægen vurderede, at der formentlig ville gå flere uger og måske to til tre måneder. Ligebehandlingsnævnet vurderede på den baggrund, at kvinden ikke havde godtgjort, at der på afskedigelsestidspunktet forelå lægelige oplysninger, der indikerede, at kvindens funktionsnedsættelse var langvarig. Kvinden havde derfor ikke godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet lagde herved vægt på, at kvindens håndledsgener, med undtagelse af det kortvarige sygefravær i juni 2022, først medførte en funktionsbegrænsning fra august 2022, hvor der blev lavet en aftale om at kompensere for kvindens funktionsnedsættelse. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Endelig adm. afgørelse nr 10142 af 08/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-38529 En mand (klager) klagede over en bank (indklagede). Manden mente, at banken havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med, at han fik afslag på oprettelse af en erhvervskonto. I forbindelse med mandens ønske om at oprette en erhvervskonto, skrev banken blandt andet til manden, at han havde et ”arbejdskrævende navn”, som havde en ”skidt historik”. Manden oplyste også, at han fik afslag på oprettelse af en erhvervskonto, da der løbende skulle holdes øje med ham, hvilket banken ikke havde ressourcer til. Banken oplyste, at det på grund af bankens overdragelse af aktiviteter til en anden bank efter det af manden beskrevne hændelsesforløb, som i øvrigt bestrides, var forbundet med uforholdsmæssige omkostninger for banken at foretage yderligere undersøgelser med henblik på at indgive bemærkninger til sagen. Manden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 20.000 kr.
Endelig adm. afgørelse nr 10148 af 08/09/2025
Social- og Boligministeriet
J.nr.23-105159 En mand (klager), der var diagnosticeret med PTSD klagede over en virksomhed (indklagede). Manden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at virksomheden den 22. november 2023 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund. På baggrund af sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at en medarbejder hos virksomheden den 22. november 2023 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund i fastfoodrestauranten. Virksomheden havde oplyst, at den pågældende medarbejder handlede i ond tro, da personalet hos virksomheden var instrueret om, at servicehunde som udgangspunkt var tilladt i fastfoodrestauranten. Nævnet vurderede herefter, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Det påhvilede herefter virksomheden at bevise, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling. Virksomheden havde ikke fremsat bemærkninger til støtte for, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling. Manden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 5.000 kr.