Hvis du bliver forskelsbehandlet, kan du klage til Ligebehandlingsnævnet.
Nævnet kan træffe afgørelse om forskelsbehandling, der sker på baggrund af en række diskriminationsgrunde.
Her kan du læse om, hvornår der er tale om forskelsbehandling inden for og uden for arbejdsmarkedet.
Hvis du bliver forskelsbehandlet, kan du klage til Ligebehandlingsnævnet.
Nævnet kan træffe afgørelse om forskelsbehandling, der sker på baggrund af en række diskriminationsgrunde.
Der er tale om direkte forskelsbehandling, hvis en person behandles ringere end en anden person enten bliver, er blevet eller ville være blevet i en tilsvarende situation på baggrund af en diskriminationsgrund.
Der er tale om indirekte forskelsbehandling, hvis en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer, omfattet af en diskriminationsgrund, ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Der er tale om chikane, når en uønsket adfærd i relation til en diskriminationsgrund finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.