Undersøgelsen ser på, hvordan inddragelse af barnet og anbringelsen er reguleret i lovgivningen i Norge og Sverige. Derudover indeholder undersøgelsen en beskrivelse af de to landes erfaringer med at rekruttere og fastholde plejefamilier og en statistisk analyse af forskelle på anbringelsesområdet i både Danmark, Norge og Sverige.
Resultaterne viser blandt andet, at:
- familie- og netværkspleje er mest anvendt i Norge og mindst anvendt i Danmark
- der er store forskelle i organisering af anbringelsesområdet mellem Norge og Sverige
- Norge og Sverige har forskellig tilgang til kontinuitet og stabilitet i anbringelsen
- enkeltsager i både Norge og Sverige påvirker debatten om barnets tarv versus forældrenes rettigheder.
Undersøgelsen er udarbejdet som en del af vidensgrundlaget til det lovforberedende arbejde med ”Barnets Lov” for Social- og Ældreministeriet.