Koordinationsenheden kan guide forældre i sager om internationale børnebortførelser og hjælpe myndigheder – oftest kommuner – med at være bindeled til udenlandske myndigheder i internationale sager på det sociale område.
Hvad enheden hjælper med i børnebortførelser
Koordinationsenheden for Børnebortførelser vejleder forældre og kommuner i situationer, hvor der er sket en international børnebortførelse.
Der kan være tale om en international børnebortførelse, hvis der er fælles forældremyndighed, og en forælder har taget barnet med til udlandet for at blive i udlandet uden samtykke fra den anden forælder. Det samme gælder, hvis der er tale om en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden over barnet. Det er også en international børnebortførelse, hvis forældre, der har fået anbragt deres barn uden for hjemmet, uretmæssigt tager barnet ud af landet.
Hvis barnet er bortført til et land, som Danmark har konventionssamarbejde med efter Haagerbørnebortførelseskonventionen, kan koordinationsenheden hjælpe med at sende en ansøgning til det pågældende land om at tilbagegive barnet. Koordinationsenheden vil holde den tilbageblevne forælder eller kommunen opdateret om sagen, og enheden kan desuden vejlede generelt om, hvad en forælder eller kommune kan forvente i sagen. Enheden kan også tage kontakt til relevante myndigheder i Danmark, ligesom den kan vejlede en forælder om muligheden for advokatbistand i Danmark og udlandet.
Hvis barnet er bortført til et land, som Danmark ikke har et konventionssamarbejde med, behandler koordinationsenheden som udgangspunkt sagen i samarbejde med Udenrigsministeriet og eventuelt dansk politi.
Hvad enheden hjælper kommunerne med i internationale sociale sager
Koordinationsenheden for Børnebortførelsers opgaver i internationale sociale sager er primært at vejlede kommunerne om deres handlemuligheder og pligter. Kommunerne kan kontakte koordinationsenheden for at få vejledning i forbindelse med konkrete sager, ligesom de altid kan kontakte enheden og få vejledning om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen fastlægger rammerne for samarbejde mellem myndigheder på tværs af landegrænser i sager om beskyttelse af børn og unge. Dette gælder eksempelvis muligheden for at indhente og udveksle oplysninger, der omhandler børn og unge. Kommunerne har derudover mulighed for at bede myndigheder i det land, hvor barnet bor om at overveje behovet for at iværksætte foranstaltninger til at beskytte barnet.
Hvis et barn befinder sig i alvorlig fare i udlandet, har en kommune pligt til at underrette de udenlandske myndigheder.
Konventionen indeholder også regler om overførsel af kompetence mellem myndigheder samt en særlig procedure, der skal følges, når et andet konventionslands myndigheder ønsker at anbringe et barn eller en ung i Danmark.