I 2025 modtog Arbejdsmiljøklagenævnet i alt 140 klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet. Det er et fald på 13 sager i forhold til 2024, men også udtryk for en generel tendens; siden 2023 er antallet af sager faldet 39 procent.
Arbejdsmiljøklagenævnet afgjorde i alt 133 sager i 2025 med en sagsbehandlingstid på 12,6 uger.
I årsberetningen kan du læse om nogle af de konkrete sager, som nævnet afgjorde i 2025.
Du kan blandt andet læse to afgørelser om hviletid og fridøgn. Den ene handler om en døgninstitution, der fik afslag på at lade medarbejderne tage 24-timers vagter på en døgninstitution.
Den anden handler om en mine i Grønland, hvor arbejdsgiveren ønskede, at de ansatte i en periode på to år skulle kunne arbejde op til 28 dage i træk uden at få et fridøgn. Også her blev resultatet et afslag.