Ankestyrelsens principmeddelelse 26-23 om anbringelse - frivilligt samtykke – informeret samtykke
Principmeddelelsen fastslår, at inden kommunen træffer afgørelse om anbringelse med samtykke af et barn eller en ung, skal der foreligge et informeret samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og den unge, der er fyldt 15 år. Samtykket skal være tydeligt og ubetinget. Det informerede samtykke indebærer et samtykke til formålet med anbringelsen, sådan som det er beskrevet i kommunens handleplan.