Afvisning af spørgsmål om inhabilitet, da klagenævn havde kompetence

12-12-2006

En række grundejere bad Statsamtet København tage stilling til, om det var lovligt, at Frederiksborg Amtskommune havde forhåndsgodkendt dispensationer i henhold til naturbeskyttelsesloven. Grundejerne mente blandt andet, at amtet var myndighedsinhabilt.

Statsamtet havde ikke kompetence til at behandle sagen, da amtets endelige dispensationer i henhold til naturbeskyttelsesloven ville kunne påklages til Naturklagenævnet. Det var statsamtets opfattelse, at nævnet også ville kunne tage stilling til spørgsmålet om myndighedsinhabilitet.