Københavns Kommune ønskede at købe et areal i Sverige for at etablere kolonihaver til kommunens borgere. Kolonihaverne skulle være et supplement til de eksisterende kolonihaver, som kommunen havde.
Statsforvaltningen Hovedstaden fandt, at kommunens ønske ikke var i strid med kommunalfuldmagtsreglerne og heller ikke med lokalitetsprincippet.
Statsforvaltningen lagde blandt andet vægt på, at den skrevne lovgivning i et vist begrænset omfang har tillagt kommunerne opgaver i relation til kolonihaver. Det kunne derfor være en lovlig kommunal opgave at etablere kolonihaver, forudsat at disse blev stillet til rådighed for alle kommunens borgere eller for en sagligt afgrænset kreds af borgere. Statsforvaltningen lagde blandt andet også vægt på kommunens oplysninger om, at opgaven interessemæssigt var knyttet til kommunen og kommunens borgere.