Stevns Kommune rettede henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland om salg af en ejendom uden offentligt udbud til en forældregruppe med henblik på privat drift af en dagsinstitution.
Statsforvaltningen Sjælland vurderede, at der ikke i serviceloven var hjemmel til, at kommunen kunne yde anlægsstøtte til en privat daginstitution, og at lovens bestemmelse udtømmende gjorde op med, hvilken form for støtte kommunen kunne yde. Statsforvaltningen var derfor enig med kommunen i, at den ikke kunne sælge ejendommen uden offentligt udbud til en privat dagsinstitution.
Statsforvaltningen tilkendegav, at spørgsmålet om anlægsstøtte til en dagsinstitution, der drives som selvejende institution, var uafklaret. En stillingtagen til salg til en selvejende institution uden offentligt udbud ville kræve en ny henvendelse og høring af ressortmyndighed.