Habilitet ved behandling af planer om byudvikling

15-05-2007

En borger havde henvendt sig til Statsforvaltningen Syddanmark om borgmesterens habilitet ved behandling af planer om byudvikling for en grund beliggende på havnen i Fredericia Kommune. Borgmesteren var næstformand i holdingselskabet for de selskaber, som drev havnen.

Statsforvaltningen vurderede, at borgmesteren ikke var inhabil ved behandlingen af planerne om byudvikling på havnen.