Tønder Kommune ejede et areal syd for to kollegier, der havde hver sin ejer. Kollegiebygningerne repræsenterede ikke længere en selvstændig værdi. Alene grundene havde en værdi. Hele området skulle udlægges til boligformål. For at opnå et sammenhængende kvarter ønskede kommunen at sælge sit areal som del af en helhed og mente, at det bedst lod sig gøre, hvis kommunen kunne forhandle med bygherre uden et offentligt udbud.
Hvis kommunen ikke kunne sælge uden udbud, ønskede kommune at opstille et vilkår om, at kommunen ved valg af tilbud kunne lægge vægt på, at en tilbudsgiver også afgav tilbud på de to andre grunde og havde et samlet projekt for hele området.
Statsforvaltningen Syddanmark kunne ikke give samtykke til salg uden offentligt udbud. Statsforvaltningen lagde vægt på, at et offentligt udbud ikke var til hinder for et salg af kommunens ejendom, og at offentlighed omkring salget kunne skabe større interesse fra flere mulige købere og dermed fremkalde højere købstilbud.
Statsforvaltningen kunne ikke afvise, at det oplyste udbudsvilkår kunne være udtryk for en saglig kommunal interesse.