Ret til at fremsætte og få behandlet ændringsforslag ved 2. behandling af budget

28-03-2007

Et byrådsmedlem i Helsingør Kommune fik ikke optaget sit ændringsforslag til kommunens budget på dagsordenen til 2. behandlingen.

Statsforvaltningen Hovedstaden udtalte, at medlemmet var berettiget til at fremsætte og få behandlet ændringsforslag til budgettet ved 2. behandlingen. Statsforvaltningen lagde vægt på reglerne i den dagældende bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. og i kommunens forretningsorden.