Samtykke til mageskifte af hensyn til lokalplanlægningen

15-03-2007

Næstved Kommune ønskede et mageskifte af to arealer beliggende i hver sin udkant af et nyere boligområde. Det kommunale areal var ca. en tredjedel større end det areal, kommunen ønskede at erhverve. Kommunens areal var dårligt beliggende og vådt. Kommunen ønskede at råde over det andet areal til centerformål som led i kommunens rammeplanlægning for området.

Statsforvaltningen Sjælland gav samtykke til mageskifte. Statsforvaltningen lagde vægt på kommunens ønske om at disponere over det erhvervede areal ved lokalplanlægningen. Statsforvaltningen lagde vægt på, at der var en vis sammenhæng mellem arealerne, der lå i samme område. Statsforvaltningen vurderede, at det kommunale areal ikke var attraktivt , og at det derfor var uden betydning, at arealerne ikke var nogenlunde lige store.