I forbindelse med kommunalreformen var nogle kontrakter om rutebilstationer overgået til trafikselskabet Sydtrafik som led i en delingsaftale.
Statsforvaltningen Syddanmark havde ikke kompetence til at vurdere lovligheden af, at Sydtrafik havde overtaget kontrakterne. Statsforvaltningen henviste til, at det var forudsat i lovgivningen, at der skulle indgås aftaler om kontrakterne. Statsforvaltningen førte ikke tilsyn med delingsrådenes virksomhed. Blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt Sydtrafik kunne frigøre sig fra kontrakterne, og spørgsmålet om fordelingen af udgifterne til trafikselskabets administrationsomkostninger, var privatretlige spørgsmål, som ikke var omfattet af statsforvaltningens kompetence.