På et ekstraordinært møde i kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune blev der omdelt sagsmateriale, som ikke havde været tilgængeligt forud for mødet.
Det var Statsforvaltningen Hovedstadens vurdering, at det ikke i sig selv betød, at den beslutning, der blev truffet, var truffet på et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag eller i øvrigt var truffet i strid med de styrelsesretlige regler.
På et økonomiudvalgsmøde blev der truffet beslutning i en sag, der alene måtte forstås som et orienteringspunkt på dagsordenen. Beslutningen var derfor ikke i overensstemmelse med kommunestyrelsesloven.