Forringelse af rengøringshjælp inden vedtagelse af nye kvalitetsstandarder og inden høring af ældrerådet var ulovlig

14-04-2009

Halsnæs Kommune havde forringet omfanget af rengøringshjælp til de ældre i kommunen, inden byrådet havde truffet beslutning om nye kvalitetsstandarder og inden høring af ældrerådet.

Statsforvaltningen Hovedstaden vurderede, at kommunen havde handlet i strid med serviceloven og retssikkerhedsloven.

Statsforvaltningen lagde vægt på, at pligten til høring af ældrerådet efter retssikkerhedsloven var tilsidesat, og at kommunen ikke efter serviceloven kunne træffe beslutning om ændring af serviceniveauet med tilbagevirkende kraft.