Kommunen rettede op på sin behandling af børn- og ungesager efter serviceloven

16-04-2009

På baggrund af en tidligere udtalelse fra Statsforvaltningen Syddanmark oplyste Tønder Kommune, at den havde iværksat en række tiltag og truffet forskellige beslutninger med henblik på at overholde reglerne i serviceloven om udarbejdelse § 50-undersøgelser, handleplaner og opfølgning på igangværende børn- og ungesager.

Statsforvaltningen vurderede, at kommunens administration herefter var bragt i overensstemmelse med lovgivningen og foretog sig derfor ikke yderligere i sagen.