Fredericia Kommune havde truffet beslutning om at opsige driftsoverenskomsten med en selvejende daginstitution.
Statsforvaltningen Syddanmark vurderede, at det ikke var i strid med serviceloven at opsige en driftsoverenskomst med en selvejende institution.
Statsforvaltningen vurderede også, at der ikke var grund til at antage, at kommunens beslutning om opsigelse var bestemt af usaglige hensyn.
Statsforvaltningen lagde bl.a. vægt på, at kommunens beslutning overordnet var båret af økonomiske hensyn med lavere administrationsudgifter til følge.