Den tidligere Tørring-Uldum Kommune havde i 2006 udbudt et areal til salg, hvor der skulle anlægges en servicestation. Det fremgik af udbudsmaterialet, at grunden ville blive
solgt til tilbudsgiveren med det bedste skitseprojekt for grunden. Det fremgik endvidere, at aktiviteter, der indeholdt mere end servicestationen, ville blive vægtet højt. Kommunen besluttede at antage det tilbud, der indeholdte flest yderligere faciliteter.
Statsforvaltningen Midtjylland udtalte, at kommunen ikke havde handlet i strid med udbudsreglerne i forbindelse med udbuddet.