Faaborg-Midtfyn Kommune havde oplyst anmoder om, at kommunen ikke kunne behandle aktindsigtsbegæringen inden fristen, fordi kommunen var i tvivl om, hvilke dokumenter der kunne gives aktindsigt i. I øvrigt havde kommunen oplyst, at anmodningen ville blive besvaret i uge 32.
Statsforvaltningen Syddanmark vurderede, at kommunens begrundelse ikke var i strid med offentlighedsloven. Statsforvaltningen lagde bl.a. vægt på, at der verserede en sag ved Statsforvaltningen vedrørende omfanget af kommunens pligt til at give aktindsigt i den anmodede sag.