Viborg Kommune havde besluttet at yde tilskud til nedsættelse af deltagerbetaling til kommunens "pensionister" for deltagelse i virksomhed indenfor folkeoplysningslovens område. Begrebet ”pensionister” skulle efter kommunens opfattelse ses i sammenhæng med pensionistbegrebets anvendelse i lovgivningen i øvrigt og omfattede derfor modtagere af folkepension og af førtidspension, men ikke andre uden for arbejdsmarkedet.
Statsforvaltningen Midtjylland vurderede, at kommunens beslutning ikke var i strid med folkeoplysningsloven og grundsætningen om saglighed.