Vejen Kommune ønskede at foretage et mageskifte, hvor kommunen ville afstå et næsten dobbelt så stort areal, som det kommunen fik. Kommunen skulle bruge arealet i forbindelse med udvidelse af Rødding skole samt udstykning af byggegrunde.
Statsforvaltningen Syddanmark meddelte samtykke til mageskiftet uden offentligt udbud. Statsforvaltningen lagde vægt på kommunens formål med mageskiftet.