Studiejob-garanti for studerende i kommunen

26-08-2009

Odense Kommune havde etableret en studiejob-ordning for at styrke Odense som en attraktiv studieby. Ordningen var etableret i samarbejde med lokale virksomheder og med relation til Syddansk Universitets lignende projekt. Ordningen indebar, at studerende under visse betingelser fik garanti for studiejob.

Statsforvaltningen Syddanmark fandt ikke grundlag for at rejse en tilsynssag og henviste til, at kommunen med ordningen ikke forpligtede sig til at tilbyde job til studerende, der ikke kunne betragtes som bedst egnede til stillingerne. Statsforvaltningen tillagde det også vægt, at kommunen med ordningen alene besatte stillinger, der alligevel skulle opslåes, og at der dermed ikke blev modtaget arbejdskraft ud over det kommunale behov.