Afslag på salg uden offentligt udbud til kommende ejer af nabogrund

18-02-2009

Randers Kommune havde fået en henvendelse fra en virksomhed, der var ved at erhverve en naboejendom til en af kommunens ejendomme. Virksomheden ønskede også at erhverve kommunens ejendom med henblik på at kunne udvide virksomheden.

Statsforvaltningen Midtjylland gav afslag på anmodningen om fritagelse for offentligt udbud. Der var ikke tale om en virksomhed med konkrete og aktuelle udvidelsesplaner, og det kunne ikke udelukkes, at der kunne være andre interesserede købere.