Salg af ejendom til et kommunalt ejet aktieselskab i forbindelse med udskillelse af forsyningsvirksomhed

17-02-2009

Odsherred Kommune ville, i forbindelse med udskillelse af kommunens forsyningsvirksomheder til selvstændige aktieselskaber, overdrage en ejendom uden offentligt udbud til et aktieselskab, som var 100 % ejet af kommunen.

Statsforvaltningen Sjælland meddelte samtykke til salg af ejendommen uden offentligt udbud. Statsforvaltningen lagde blandt andet vægt på, at administrationen af forsyningsvirksomhederne

skulle samles på ejendommen.