Assens Kommune ønskede at sælge de ejendomme, der fulgte med ved afståelsen af kommunale forsyningsvirksomheder til Assens Forsyning A/S.
Statsforvaltningen Syddanmark meddelte samtykke til salg uden offentligt udbud. Statsforvaltningen lagde vægt på, at ejendommene var en integreret del af virksomhederne, og at de var særligt indrettet til driften af virksomhederne, således at de ikke selvstændigt kunne sælges.