Ikast-Brande Kommune ønskede at overdrage et kraftvarmeværk uden offentligt udbud til den virksomhed, der skulle drive værket. Ejendommen skulle overdrages som en del af den samlede virksomhed.
Statsforvaltningen Midtjylland meddelte samtykke til salget.
Statsforvaltningen lagde vægt på, at overdragelsen skete med henblik på videreførelse af en kommunal virksomhed i selskabsform, samt at ejendommen var en integreret del af og særlig indrettet til driften af virksomheden. Det blev tillagt vægt, at ejendommens handelspris var fastsat efter eksterne vurderinger.