Samtykke til salg uden offentligt udbud til forsyningsvirksomhed

23-01-2009

Norddjurs Kommune ville overdrage Grenaa Forbrændingsanlæg uden offentligt udbud til et af kommunen 100 % ejet

aktieselskab, der skulle stå for driften af anlægget.

Kommunen ville overdrage anlægget til den nedskrevne værdi ud fra henholdsvis varmeprisregnskabet og affaldsregnskabet. Denne var efter kommunens opfattelse ejendommens markedspris 

Statsforvaltningen Midtjylland meddelte samtykke til salget. Statsforvaltningen lagde vægt på, at overdragelsen af ejendommen skete med henblik på videreførelse af

en kommunal virksomhed, samt at ejendommen var en integreret del af og særlig indrettet til driften af affalds- og varmevirksomhed.

Statsforvaltningen fandt ikke anledning til at tilsidesætte vurderingen af markedsprisen.