Inden en udstykning blev gennemført, offentliggjorde Fredericia Kommune et forslag til en ny kommuneplan for området. Det betød, at yderligere udstykning af grunde i området ville stride imod intentionerne bag planforslaget.
Statsforvaltningen Syddanmark vurderede, at det ikke var i strid med planloven, at kommunen lod beslutningen om at tillade udstykningen, afvente spørgsmålet om, hvorvidt der skulle nedlægges et forbud mod dispositionen.
Statsforvaltningen lagde bl.a. vægt på, at det efter planloven er muligt at nedlægge forbud mod enhver disposition, som på forbudstidspunktet varigt vil kunne hindres ved en lokalplan. Det var derfor tilstrækkeligt, at kommunalbestyrelsen på forbudstidspunktet havde til hensigt at tilvejebringe en ny plan.